Da Sorgenfri Torv blev opført i 1950’erne som en del af samlet, ny forstadsbebyggelse var torvet ét af Danmarks mest moderne eksempler på et fremsynet centerområde med butikker og lokal service – med et arkitektonisk særpræg. Over de mere end 60 år der er gået, har området undergået forandringer, hvor nogle af de offentlige servicefunktioner er nedlagt, nogle af butikkerne har det svært, og der er et behov for større areal til én af områdets to større dagligvarebutikker.
Fremtiden for Sorgenfri Torv har været til debat i flere omgange, og der knytter sig stærke, lokale interesser til områdets udvikling. En del af dem er modsatrettede i balancen mellem at bevare og istandsætte torvet i sin helhed kontra delvis nedrivning og nybyggeri.
For at skabe grundlaget til en politisk beslutning på et velbelyst grundlag faciliterede Grandville (CFBO) en arbejdsgruppeproces med alle væsentlige interessenter repræsenteret kombineret med interviews og et byværksted (åbent hus) for alle interesserede.
Arbejdsgruppeprocessen blev faciliteret af Grandville med afsæt i en åbenhed om de meget modsatrettede interesser i arbejdsgruppen og en ærlig vurdering af, at det ikke ville være muligt at opnå fuld konsensus. Men med afsæt i en analyse af områdets kvaliteter og udfordringer lykkedes det at identificere fælles værdier i gruppen og udvikle tre scenarier med forskellige vægtninger af hensynet til bevaring kontra nybyggeri. Fordele og ulemper ved scenarierne blev i dialog med arbejdsgruppen beskrevet og efterfølgende lagt frem for politikerne til endelig beslutning.
