Vi har sammen med Ikast-Brande Kommune og med støtte fra Realdania arbejdet med udvikling af Brande Midtby. Visionen blev at gå fra købstad til mødestad, hvor et gennembrud i bystrukturen, skal skabe en sammenhængende bymidte på tværs af hverdags-, handels- og kulturliv. I forprojektet har vi undersøgt de bystrategiske greb, der gør Brande, som allerede er en velfungerende bosætningsby, i stand til at være på forkant med en udvikling, hvor handelslivet i stadig mindre grad udfylder rollen som generator for byliv og fællesskab.
Midtbyen skal fortsat spille en central rolle i Brandes hverdagsliv. Som et samlingssted, hvor man kan se på mennesker og selv blive set, tale med eller hilse på en byfælle og genkende uden nød-vendigvis at kende hinanden. Brande midtby skal fortsat danne rammerne om det at være borger i den samme by, uafhængig af baggrund, livsfase eller interesse.
Grandville har samlet forundersøgelsen, som et program, der kan fungere som et program for Ikast-Brande Kommunes videre arbejde med området, og som grundlag for at søge ekstern finansiering. Forundersøgelsen er gennemført i tæt samarbejde med lokale grundejere og med samtaler med mere end 30 interessenter med udgangspunkt i deres virkelighed og hverdag.
Odsherred Kommune er, med over 24.000 sommerhuse, Danmarks absolut største sommerhuskommune, og turismen har allerede i dag stor betydning for området. Med udpegningen som turismemæssigt kraftcenter i ’Udviklingsplan for Sjælland og øerne’, har Odsherred Kommune ønsket at intensivere arbejdet med at styrke Odsherred som samlet destination.
Grandville har, i samarbejde med Johanne Bugge og CUSHMAN & WAKEFIELD | RED, været rådgivere for Odsherred Kommune, Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania på processen og projektet, der er resulteret i en strategisk-fysisk udviklingsplan for Odsherred, med særligt fokus på Nykøbing Sj og Havnebyen.
Målsætningen er at skabe flere jobs, øge omsætningen og forlænge sæsonen, med et særligt fokus på at skabe et større og mere differentieret udbud af bynære oplevelser og overnatningskapacitet af høj kvalitet. Formålet med processen og projektet har dels været at sætte en ny, klar retning for turismen i Odsherred, og dels været at skære ind til benet gennem tilvalg og fravalg, og dermed prioritere og fokusere udviklingen.
Den strategisk-fysiske udviklingsplan peger på to konkrete, handlingsorienterede indsatser, der udfolder dels hvordan Nykøbing Sj. Og Havnebyen kan styrkes som bydestinationer og dels hvordan stærke oplevelsesmæssige fyrtårne kan udvikles og realiseres. Et særligt opmærksomhedspunkt igennem processen har været, hvordan Odsherred Kommune kan skabe de bedst mulige rammer for at tiltrække private investeringer.
Processen har været altafgørende for projektets succes. Gennem en omfattende involveringsproces, er der sikret en solid forankring af udviklingsplanen hos politikere, aktører og embedsmænd, som skal sikre at potentialerne forløses og projekterne realiseres – og den ønskede forandring er sat i gang.
Hadsten vokser og har et særligt behov for et nyt plejecenter i byen, som skal etableres i det nordlige Hadsten. På kanten af byen med udsigt over landskabet er her et stort potentiale til at skabe et nyt byområde i symbiose med sine omgivelser. I planen er plejecentret etableret som en integreret del af et blandet byområde med boliger og andre byfunktioner i tilknytning til de offentlige funktioner.
Bydelen er robust i sin struktur og inddeles i tre delområder med forskellige funktioner. Herunder botilbud med mulighed for udvidelse i den vestlige del af området, offentlig service i midten og boliger mod øst. Opdelingen af området muliggør en trinvis udvikling af funktionerne.
Med forskellige udviklingshorisonter af de bymæssige funktioner får landskabet i området en vigtig rolle som identitetsbærer. I planen lægges der derfor op til, at naturen får plads og lov til at vokse, og at en grøn byggemodning forstærker bydelens naturlige kvaliteter og et godt mikroklima fra begyndelsen. Det er i landskabet at bydelens fremtidige beboere vil mødes på kryds og tværs af funktioner og boformer og herfra der skabes forbindelse til det omkringliggende område.
Boligområdet i bydelen er opdelt i fem tydeligt definerede boligklynger arrangeret omkring et fælles gårdrum. Klyngerne er struktureret ud fra en tanke om, at dagligdagsmøder mellem naboer skaber grundlag for både tryghed, livskvalitet og venskaber. I klyngerne lægges der op til en blanding af boligtypologier; dobbelthuse, rækkehuse og lejligheder. Den blanding vil være med til at tiltrække en bredere målgruppe og beboersammensætning og understøtte den blandede by.
Grandville har bistået Favrskov Kommune i udviklingen af bebyggelsesplanen og materialet indgår som grundlag for en ny lokalplan til området i Hadsten Nord.
Aarhus Kommune har igennem en lang årrække arbejdet med omdannelsen af Gellerup fra et udsat og isoleret boligområde til at blive en attraktiv, blandet og bæredygtig bydel, der hænger sammen med den omkringliggende by, som er en del af hele byens hverdagsliv.
Vi har været med hele vejen. Fra de allerførste planer, der har udgjort grundlaget for den omfattende transformation, som Gellerup har gennemgået over de seneste år. Planerne har omfattet anlæg af et nyt vejsystem, der har åbnet bydelen op og skabt nye muligheder for byudvikling, etablering af en ny bypark, der binder Skjoldhøjkilen og Brabrand Ådal sammen samt opførelse af en lang række nye byfunktioner, som fx Aarhus Kommunes Blixen.
Senest har Grandville hjulpet Aarhus Kommune med den næste generation af udviklingsplanen, som har udgjort en central del af grundlaget for byrådets beslutning om etablering af Karen Blixenkvarteret. Kvartersplanen for Karen Blixenkvarteret danner nu rammen omkring de kommende års udvikling, hvor de mange eksisterende og nye lejligheder skal suppleres med nye boligtyper i form af særligt rækkehuse og fællesskabsboliger. Området består af 14 naboskaber, som er orienteret omkring gårdfællesskaber, der skaber rammen om et trygt og levende hverdagsliv. Naboskaberne bindes sammen af gader og stræder, hvor man færdes på de gåendes præmisser. Man kan samles på kvarterets to kvarterspladser og de lommeparker, der danner overgang til og sammenhæng med de eksisterende almene boliger.
Grandville har været Aarhus Kommunes hovedrådgiver med tegnestuen Vandkunsten som underrådgiver, og er efterfølgende gennemgående byplanrådgiver i forbindelse med planens realisering. I løbet af processen har vi gennemført en række workshops med forskellige forvaltninger i Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening, CFIA og A. Enggaard, som har forankret de mange forskellige interesser i én plan.
Centralt i udviklingsarbejdet er målet om at omdanne Gellerup og Toveshøj fra at være et lukket boligområde til en åben, attraktiv og blandet del af Brabrand og Aarhus. En bydel, der er med til at skabe de bedste forudsætninger for at børn kan trives og vokse op under mottoet ”En god by for børn er en god by for alle”.
En god by for børn er en blandet by med naturlige mødesteder, og som samtidigt tilbyder børn og unge et spejl af samfundet og positive rollemodeller. For at skabe en blandet bydel, skal bydelens flyttemønstre ændres, så flere af de ressourcestærke borgere, der bor i bydelen i dag, bliver boende, og flere ressourcestærke borgere flytter til. Den politiske aftale om nyt skoletilbud i Gellerup er ét afgørende skridt i den retning.
Grandville har udarbejdet forarbejdet og rådgivet Aarhus Kommune i forhandlingerne med boligorganisationen for at nå frem til en samlet plan, der har kunnet vedtages i såvel beboerdemokrati som byråd. Grandville har faciliteret processen med faglig sparring fra forskellige aktører samt flere workshops med relevante kommunale afdelinger og eksterne sparringspartnere.
Grandville har desuden for Aarhus Kommune gennemført lokaliseringsstudier for skolen og leveret et strategisk notat, som har indgået i Aarhus Kommunes beslutningsgrundlag for placeringen af skolen.
Grandville bidrager således med omfattende viden om området og om den rolle skolen forventes at skulle spille i transformationsprocessen, som har foregået siden 2011 og hvordan skolen som strategisk projekt kan være med til at sikre de effektmål, der er stillet op for udviklingen af Gellerup.
Fælles for de to boligområder er, at de ligger som fysisk isolerede enklaver med ensartede bygninger og uden sammenhæng med den øvrige by. De to udviklingsplaner fremviser konkrete strategier for at omdanne de udfordrede boligområder til blandede og attraktive bydele, der hænger sammen med den øvrige by.
Planerne opererer på såvel et strategisk niveau med etapevise udviklingsprincipper og et fysisk niveau med konkrete greb til at kickstarte omdannelsen gennem infrastrukturelle hovedgreb og bygningstransformation. Målet med planerne er, at de kan fungere som et samlet styringsredskab for de enkelte helhedsplaner, som boligorganisationerne kommer til at udarbejde hver for sig.
Grandville har udarbejdet de strategiske udviklingsplaner og ledet den komplekse proces med at inddrage de respektive boligorganisationers forretningsførere og deres rådgivere for at nå frem til en samlet plan, der har kunnet vedtages i såvel beboerdemokrati som byråd.
Inden for en meget begrænset tidsramme på fire måneder er processen gået fra indledende møder med de enkelte boligorganisationer, over flere workshops mellem boligorganisationer og kommunens planafdeling, workshop med byrådets politiske udvalg på området samt inddragelse og faglig sparring med boligorganisationernes rådgivere.
Fra et udgangspunkt, hvor de enkelte parter endnu ikke havde indledt drøftelser, har Grandville forenet de mange og ofte modstridende interesser i områderne til to helstøbte udviklingsplaner, der kunne godkendes af alle parter.
Ambitionerne for omdannelsen af Ellekonebakken i Viborg, er tårnhøje. Ellekonebakken er et alment boligområde, der i 2018 var på listen over ghettoområder. Målet er permanent at komme af regeringens ghettoliste, men fortsat være et blandet og mangfoldigt bykvarter. Et kvarter hvor der er plads til alle.
I dag er Ellekonebakken begrænset i koblingen til vejnettet og de omkringliggende kvarterer. Ikke mindst Banebyen, hvor udviklingen buldrer af sted. Men Ellekonebakken står udenfor – her kommer man kun hvis man bor her. Det skal der ændres på, så kvarteret bliver en del af byens hverdagsliv.
Helhedsplanen skal binde bydelen sammen med byen og sikre at området udvikles fra at være en isoleret ø i byen til en blandet og attraktiv bydel, der hænger naturligt sammen med den øvrige by og dens funktioner. Ellekonebakken bindes op på udviklingen i Banebyen gennem aktivering af den gamle hærvejsforbindelser, som bliver en ny færdselsåre for lette trafikanter. Forbindelsen kan være med til at aktivere området og trække besøgende ind i bydelen, så Ellekonebakken bliver det hængsel der i dag mangler i Viborgs sydlige bydel.
Ligeledes arbejdes der med strategiske åbningstræk der kan kickstarte udviklingen. Bl.a en ny vejforbindelse der åbner op for nye byudviklingsmuligheder, og et nyt bydelshus med et indhold der trækker byen ind i bydelen, og samtidig skaber et samlingssted for kvarterets beboere.
Grandville har bl.a. udarbejdet helhedsplan og infrastrukturprojekt, tilgængelighedsboligprojekt, gennemført inddragelse, afholdt studietur samt faciliteret workshops både med beboere, boligselskab og kommune. Derudover har Grandville bistået med oplæg for afdelingsbestyrelse, byråd og boligministeren, og bistår efterfølgende boligselskabet ifm. realisering af helhedsplanen, som forventes gennemført i 2025.
Brøndby Stadion, Idrættens Hus og Brøndby Hallen ligger side om side i et område, der rummer potentiale til at samle flere aktiviteter inden for idræt og skabe mere liv. Derfor har Brøndbys politikere i dialog med idrætsorganisationerne formuleret en vision for at realisere Sportsbyen med mål om at tiltrække flere organisationer og virksomheder, der kan drage nytte at ligge i en klynge med stærke samarbejder.
Udviklingsplanen rummer visioner, mål og konkrete, fysiske planer for, hvordan området kan udbygges og kvaliteten af byrum og grønne områder kan forbedres, samtidigt med at Sportsbyen kobles op på en planlagt, højklasset busforbindelse, der øger tilgængeligheden.
Grandville har i tæt samarbejde med COBE, Urban Creators og Cushman Wakefield|RED hjulpet Brøndby Kommune med udarbejdelse af udviklingsplanen. Vi har bl.a. bidraget til planlægning af visionsworkshop med politikere og idrætsorganisationer, skabt det planmæssige, økonomiske og markedsmæssige fundament for planen, udarbejdet volumenstudier og samlet trådene i udviklingsplanen med bidrag fra kommunen og de øvrige rådgivere.
Søholt Idrætspark er i dag et større idrætsområde i Silkeborg, men der er store og uudnyttede potentialer.
Grandville har udarbejdet en visionær og robust helhedsplan for området. Visionen i helhedsplanen er, at området i fremtiden skal være Silkeborg Kommunes centrale sports- og fritidsarena – til idræt, sundhed, leg og bevægelse, til de unge og ældre, til familier og venner, til de foreningsaktive og de selvorganiserede, til hverdagsmesteren og verdensmesteren. På Søholt skal der være plads til alle.
Helhedsplanen tager sit afsæt i områdets særlige potentialer for både elite- og breddesport. Helhedsplanen viser, hvordan nye fysiske sammenhænge og nye aktiviteter kan og bør placeres, så området i fremtiden inviterer til fællesskab, mangfoldighed, leg og bevægelse på tværs af foreningstilknytning, køn og alder. Området skal åbnes op, og der skal være plads til både elite- og breddesportsudøvere samt andre brugere af området. Allerede i dag er der en stor koncentration af forskelligartede sportsaktører i Søholt. Med helhedsplanen er muligheden åbnet for, at endnu flere kan få hjemme i Søholt.
Et stræde, en grøn fælled og et loop er nogle af de vigtigste elementer i helhedsplanen, og derfor peges på disse som de vigtigste åbningstræk, så realiseringen af helhedsplanen kan skydes godt og rigtigt i gang.
Grandville har sammen med Silkeborg Kommune gennemført en omfattende inddragelsesproces med afholdelse af en række dialogmøder med de væsentlige aktører i Silkeborg Kommune, herunder bestyrelsen, foreninger, klubber og andre lokale aktører og brugere af funktionerne i Søholt Idrætspark. Disse input har løbende medvirket til at kvalificere helhedsplanen, ligesom de har sikret et stort ejerskab til projektet.
Grandville har ligeledes undervejs i processen bidraget med planfaglig viden til kvalificering af områdets muligheder.
Da Sorgenfri Torv blev opført i 1950’erne som en del af samlet, ny forstadsbebyggelse var torvet ét af Danmarks mest moderne eksempler på et fremsynet centerområde med butikker og lokal service – med et arkitektonisk særpræg. Over de mere end 60 år der er gået, har området undergået forandringer, hvor nogle af de offentlige servicefunktioner er nedlagt, nogle af butikkerne har det svært, og der er et behov for større areal til én af områdets to større dagligvarebutikker.
Fremtiden for Sorgenfri Torv har været til debat i flere omgange, og der knytter sig stærke, lokale interesser til områdets udvikling. En del af dem er modsatrettede i balancen mellem at bevare og istandsætte torvet i sin helhed kontra delvis nedrivning og nybyggeri.
For at skabe grundlaget til en politisk beslutning på et velbelyst grundlag faciliterede Grandville (CFBO) en arbejdsgruppeproces med alle væsentlige interessenter repræsenteret kombineret med interviews og et byværksted (åbent hus) for alle interesserede.
Arbejdsgruppeprocessen blev faciliteret af Grandville med afsæt i en åbenhed om de meget modsatrettede interesser i arbejdsgruppen og en ærlig vurdering af, at det ikke ville være muligt at opnå fuld konsensus. Men med afsæt i en analyse af områdets kvaliteter og udfordringer lykkedes det at identificere fælles værdier i gruppen og udvikle tre scenarier med forskellige vægtninger af hensynet til bevaring kontra nybyggeri. Fordele og ulemper ved scenarierne blev i dialog med arbejdsgruppen beskrevet og efterfølgende lagt frem for politikerne til endelig beslutning.
