I den sydlige del af Støving er der skabt en ny naturbydel med udgangspunkt i det rige og varierede landskab, der omkranser Støvring. Kort sagt er ’Naturbydelen Støvring Syd, en bydel hvor udviklingen sker på landskabets og naturens præmisser og hvor fællesskaber er i centrum.
Naturbydelen består af i alt 7 kvarterer; Smedebakken, Mastrup, Pedersminde, Borup Bakke, Plovhøj, Lushøj og Høje Støvring, hvoraf 5 er nye moderne boligkvarterer, hvor der kun i enkelte kvarterer som Mastrup og Plovhøj forventes offentlige funktioner. Derudover indgår et kvarter, som en forlængelse af det eksisterende kvarter, Høje Støvring, samt ’Smedebakke erhvervspark’ som en forlængelse af det eksisterende erhvervskvarter, der ligger mod motorvejen. Hvert boligkvarter har sine egne klare identiteter og egenarter. Desuden har planen gode stiforbindelser i landskabet, i og mellem bykvarterer og er godt forbundet til Støvring by mod nord.
Det nære landskab og ådalene skal ikke blot invitere beboerne ned i dalen, men de skal også række ud, som grønne kiler der bringer naturkvaliteter langt ind i de nye boligkvarterer og tæt på boligen. Der er skabt gode rammer for fællesskaberne kan opstå på flere niveauer – fra de små fællesskaber omkring den enkelte bolig, over mindre fællesskaber bygget op omkring de enkelte boligklynger, til de store fællesskaber på by niveau. Planen er tænkt med afsæt i en grøn byggemodning, hvor landskabet kommer først og skaber rammerne omkring bydelens fremtidige liv. Desuden muliggør planen fleksibel byggemodning i mindre etaper.
Grandville har bistået Rebild Kommune i udviklingen af den større udviklings- og strukturplan og materialet indgår som grundlag for en ny lokalplan til området i den sydlige del af Støvring.
Vi har sammen med Ikast-Brande Kommune og med støtte fra Realdania arbejdet med udvikling af Brande Midtby. Visionen blev at gå fra købstad til mødestad, hvor et gennembrud i bystrukturen, skal skabe en sammenhængende bymidte på tværs af hverdags-, handels- og kulturliv. I forprojektet har vi undersøgt de bystrategiske greb, der gør Brande, som allerede er en velfungerende bosætningsby, i stand til at være på forkant med en udvikling, hvor handelslivet i stadig mindre grad udfylder rollen som generator for byliv og fællesskab.
Midtbyen skal fortsat spille en central rolle i Brandes hverdagsliv. Som et samlingssted, hvor man kan se på mennesker og selv blive set, tale med eller hilse på en byfælle og genkende uden nød-vendigvis at kende hinanden. Brande midtby skal fortsat danne rammerne om det at være borger i den samme by, uafhængig af baggrund, livsfase eller interesse.
Grandville har samlet forundersøgelsen, som et program, der kan fungere som et program for Ikast-Brande Kommunes videre arbejde med området, og som grundlag for at søge ekstern finansiering. Forundersøgelsen er gennemført i tæt samarbejde med lokale grundejere og med samtaler med mere end 30 interessenter med udgangspunkt i deres virkelighed og hverdag.
Odsherred Kommune er, med over 24.000 sommerhuse, Danmarks absolut største sommerhuskommune, og turismen har allerede i dag stor betydning for området. Med udpegningen som turismemæssigt kraftcenter i ’Udviklingsplan for Sjælland og øerne’, har Odsherred Kommune ønsket at intensivere arbejdet med at styrke Odsherred som samlet destination.
Grandville har, i samarbejde med Johanne Bugge og CUSHMAN & WAKEFIELD | RED, været rådgivere for Odsherred Kommune, Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania på processen og projektet, der er resulteret i en strategisk-fysisk udviklingsplan for Odsherred, med særligt fokus på Nykøbing Sj og Havnebyen.
Målsætningen er at skabe flere jobs, øge omsætningen og forlænge sæsonen, med et særligt fokus på at skabe et større og mere differentieret udbud af bynære oplevelser og overnatningskapacitet af høj kvalitet. Formålet med processen og projektet har dels været at sætte en ny, klar retning for turismen i Odsherred, og dels været at skære ind til benet gennem tilvalg og fravalg, og dermed prioritere og fokusere udviklingen.
Den strategisk-fysiske udviklingsplan peger på to konkrete, handlingsorienterede indsatser, der udfolder dels hvordan Nykøbing Sj. Og Havnebyen kan styrkes som bydestinationer og dels hvordan stærke oplevelsesmæssige fyrtårne kan udvikles og realiseres. Et særligt opmærksomhedspunkt igennem processen har været, hvordan Odsherred Kommune kan skabe de bedst mulige rammer for at tiltrække private investeringer.
Processen har været altafgørende for projektets succes. Gennem en omfattende involveringsproces, er der sikret en solid forankring af udviklingsplanen hos politikere, aktører og embedsmænd, som skal sikre at potentialerne forløses og projekterne realiseres – og den ønskede forandring er sat i gang.
Byer og bymidter i Danmark – ja sågar over hele verden – er under stor forandring. Måden vi bor, arbejder, lever og konsumerer, ændrer sig, og det har stor betydning for måden vi bruger byen og byens rum. Kongens Lyngby har gennem årtier været kendt som en af de stærkeste handelsbyer udenfor hovedstaden. Handelslivet fylder stadig centrum med liv og aktivitet, men de store forandringer, der i disse år sker indenfor udvalgsvare- og dagligvarehandel, sætter også sit aftryk på byen. Samtidig kommer Letbanen i 2025. Det vil have stor betydning for både kommunen, byen og centrum – og vil sætte store fysiske aftryk i byens rum.
Med de store forandringer Kongens Lyngby står overfor, ønsker Lyngby-Taarbæk Kommune det stærkest mulige grundlag for at være på forkant med udviklingen. Den strategiske byudviklingsproces i Kongens Lyngby Centrum strækker sig over det kommende årti. Derfor har Lyngby-Taarbæk Kommune igangsat en proces, der i 2022 skal resultere i en samlet strategisk og fysisk udviklingsplan.
Fra efteråret 2021 til foråret 2022 har der været gennemført et parallelopdrag med tre tværfaglige teams, med det formål at få tre visionære og innovative bud på den overordnede udvikling af Kongens Lyngby Centrum fra tværfagligt sammensatte rådgiverteams med kompetencer indenfor bl.a. byudvikling, byrum- og landskabsarkitektur, arkitektur, fremtidens handels- og byliv etc. På baggrund af vinderforslaget, skal der udarbejdes en endelig udviklingsplan, der sætter en ambitiøs og realistisk ramme for byens udvikling og sammentænker fysiske, sociale, kulturelle og økonomiske indsatser i Kongens Lyngby Centrum.
Visionsprocessen involverer et bredt netværk af private grundejere, interessenter og borgere, der skal sikre deltagelse, forståelse og ejerskab til de kommende årtiers store forandringer i bydelen.
Grandville har bistået Lyngby Taarbæk Kommune med visionsproces, udarbejdelse af konkurrenceprogram, planlægning og gennemførsel af parallelopdrag samt inputs vedr. udbud samt involvering af politikere, grundejere, interessenter og borgere.
Sygehus Nord og Gåsepigen er et helt unikt udviklingsområde midt i Aalborg. Med udflytningen af sygehusfunktionerne til det nye Supersygehus i Aalborg øst i 2023 åbnes en enestående mulighed for at skabe et bæredygtigt og levende bykvarter midt i Aalborg. Et kvarter forankret i et helt særligt sted med en særlig historie og identitet.
Nordud A/S har købt Sygehus Nord-grunden med netop det formål – at skabe et attraktivt og blandet bykvarter, der udnytter den tætte bys kvaliteter for at bo og leve bæredygtigt. Derfor har selskabet igangsat en visionskonkurrence, hvor tre tværfaglige teams skal komme med deres forslag til kvarterets fremtid.
Sammen med byområdet Gåsepigen, i dag en parkeringsplads ejet af Aalborg Kommune, udgør Sygehus Nord så vigtig en del af midtbyen, at der skal laves et samlet og helhedsorienteret grundlag for områdets udvikling, så udviklingen skaber værdi for hele byen. Målet med konkurrencen er derfor at skabe et kvalificeret grundlag for den videre planlægning og udvikling. Herunder at kvalificere diskussionen om bl.a. tæthed, byliv, trafikafvikling, bæredygtighed, bynatur mm. Derudover skal konkurrencen give konkrete forslag til, hvordan flere af de gamle hospitalsbygninger kan omdannes til nye formål.
Forud for selve konkurrencen har vi gennemført en omfattende inddragelse af byens borgere via både et fysisk debatarrangement og en online-platform, hvor det har været muligt at komme med input.
Grandville har hjulpet med at udarbejde konkurrenceprogram og facilitere konkurrenceprocessen samt med afvikling af både den fysiske og digitale inddragelse. Derudover har vi gennemført en DGNB-præscreening af området, bidraget til microklimatiske analyser i samarbejder med Aaen Engeneering, som har dannet grundlag for at udforme konkurrencen, så den giver det bedst mulige grundlag for en senere DGNB-certificering af det nye bykvarter.
Med sin helt egen indre verden ligger Frederiksberg Hospital lidt på kanten af Frederiksbergs helt tætte bystruktur, og efter mere end 100 år som hospital, skal området nu omdannes til et helt nyt bykvarter med en blanding af boliger, erhverv, grønne områder og offentlige funktioner. Hospitalsgrunden har en unik karakter med fine eksempler på det 20’ende århundredes velfærdsbyggeri med tilhørende gamle træer og beplantning. Alt sammen i en kvalitet, der giver en helt særlig mulighed for at arbejde med transformation og genanvendelse af eksisterende bygninger og grønne uderum i omdannelsen.
Frederiksberg Kommune har købt hospitalet af Region Hovedstaden, og overtager området når hospitalets afdelinger flytter til det nye hospital på Bispebjerg. Kommunen står overfor en unik mulighed med det største byudviklingsprojekt på Frederiksberg, som forpligter til at arbejde for en udvikling, der både er bæredygtig og peger langt ud i fremtiden.
Med afsæt i en politisk vedtaget vision for udviklingen, står tre stærke teams overfor en krævende opgave i et parallelopdrag, hvor det bliver en kunst at rumme alle visionens delvisioner. At få det hele bundet sammen i et stort greb, der balancerer områdets og Frederiksbergs historie og særlige klassiske stemning med nye og spændende ideer, der gør det fremtidssikkert og attraktivt. Håbet er, at der med omdannelsen fra hospital til nye byfunktioner, vil opstå en helt ny bykvalitet, som ikke bare bliver for dem der kommer til at bo og arbejde der, men også for resten af byen.
Visionerne er omsat til et ambitiøst konkurrenceprogram i et samarbejde mellem Grandville og Frederiksberg Kommune. Grandville faciliterer udviklingsprocessen med rollen som konkurrencesekretær, inddragelse af et repræsentativt nedsat borgerpanel i samarbejde med Rekommanderet som rådgiver, interne afklaringsprocesser hos kommunen, bidrag til kommunikationsplan mv. samt udarbejdelse af diverse bilag, herunder 3D model og DGNB-screening.
Den strategiske byudviklingsproces Fremtidens Brøndby Strand strækker sig over de næste tyve år, og er det største og mest omfattende byudviklingsprojekt i kommunen, siden 1960’erne og 70’erne. Ønsket er at styrke rammerne for det gode forstadsliv for nuværende og fremtidige borgere i bydelen!
Brøndby Strand består af en række forskellige boligkvarterer med fælles indkøbscenter, S-togstation, kulturhus, park, skoler og offentlige institutioner. Bydelen omfatter Brøndby Strand Parkerne,
der er et af Danmarks største almene boligområder. Brøndby Strand er udbygget med boligområder fra sidst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne og rummer en række udfordringer af fysisk, funktionel og social karakter, der ofte er knyttet til velfærdsforstæder opført efter 2. verdenskrig.
Målsætningen med den forestående proces er at få udarbejdet en udviklingsplan, der sætter en ambitiøs og realistisk ramme for bydelens udvikling og sammentænker fysiske, sociale, kulturelle og økonomiske indsatser i Brøndby Strand.
Derudover skal planen skabe grundlag for at tiltrække eksterne investorer, der sammen med kommunen udvikler nye bolig- og byudviklingsprojekter. Ønsket er at udvikle bydelen med en øget blanding og variation af ejer- og boligformer, nye offentlige funktioner, en levende og fremtidssikret bymidte m.v. – der medvirker til en levende, forskelligartet og sammenhængende bydel.
Processen involverer et bredt netværk af aktører, interessenter og borgere, der skal sikre deltagelse, forståelse og ejerskab til de kommende årtier store forandringer i bydelen.
Grandville bistår kommunen med udarbejdelse af konkurrenceprogram, planlægning og gennemførsel af parallelopdrag samt inputs vedr. udbud samt borger- og interessentinddragelse.
Skolen og fritidscenteret skal som en ny bydelsdynamo skabe de fysiske rammer for en ambitiøs og innovativ læringskultur, der på én gang inspirerer og udfordrer både hoved og hænder, skaber tryghed – og samtidigt bidrage til rammerne og bylivet på Karen Blixens Boulevard, Inger Christensens Gade og i Byparken. Projektet rummer en indskolings- og SFO-afdeling samt en afdeling for mellemtrin, udskoling og fritidscenter og i begge afdelinger vil der være læringsarealer inde og ude til undervisning og fritid, faglokaler, kantine, administration, støttefunktioner mv.
Som del af det samlede team bidrager Granville med omfattende viden om området, og om den rolle skolen forventes at skulle spille i transformationsprocessen, som har foregået siden 2011. Det handler blandt andet om at stille skarpt på, hvordan skolen som strategisk projekt kan være med til at sikre de effektmål, der er stillet op for udviklingen af Gellerup. Grandville varetager blandt andet volumenstudier, lokalplan arbejde, bidrag til involvering af lokalmiljøet og workshops med det pæd. personale samt kommunikationsindsatser.
Grandville har tidligere udarbejdet den næste generation af udviklingsplanen for området. Her har Grandville faciliteret processen med faglig sparring fra forskellige aktører samt flere workshops med relevante kommunale afdelinger og eksterne sparringspartnere. Grandville har desuden tidligere gennemført lokaliseringsstudier for skolen og leveret et strategisk notat, som har indgået i Aarhus Kommunes beslutningsgrundlag for placeringen af skolen. Projektet med Ny Skole og Fritidscenter i Gellerup er dermed en forlængelse af det arbejde, som Grandville har udført for Aarhus Kommune i flere år.
Fælles for de to boligområder er, at de ligger som fysisk isolerede enklaver med ensartede bygninger og uden sammenhæng med den øvrige by. De to udviklingsplaner fremviser konkrete strategier for at omdanne de udfordrede boligområder til blandede og attraktive bydele, der hænger sammen med den øvrige by.
Planerne opererer på såvel et strategisk niveau med etapevise udviklingsprincipper og et fysisk niveau med konkrete greb til at kickstarte omdannelsen gennem infrastrukturelle hovedgreb og bygningstransformation. Målet med planerne er, at de kan fungere som et samlet styringsredskab for de enkelte helhedsplaner, som boligorganisationerne kommer til at udarbejde hver for sig.
Grandville har udarbejdet de strategiske udviklingsplaner og ledet den komplekse proces med at inddrage de respektive boligorganisationers forretningsførere og deres rådgivere for at nå frem til en samlet plan, der har kunnet vedtages i såvel beboerdemokrati som byråd.
Inden for en meget begrænset tidsramme på fire måneder er processen gået fra indledende møder med de enkelte boligorganisationer, over flere workshops mellem boligorganisationer og kommunens planafdeling, workshop med byrådets politiske udvalg på området samt inddragelse og faglig sparring med boligorganisationernes rådgivere.
Fra et udgangspunkt, hvor de enkelte parter endnu ikke havde indledt drøftelser, har Grandville forenet de mange og ofte modstridende interesser i områderne til to helstøbte udviklingsplaner, der kunne godkendes af alle parter.
Boligselskabet Sct. Jørgen valgte i sommeren 2020 at skrue op for dialogen, og har på bedste vis udfordret plejer i forhold til beboerdemokrati. En varm torsdag i august inviterede de boligområdet til ’Byg-det-op-dag’ på EllevildeExpo i Ellekonebakken Viborg. Det var inspirerende at opleve, hvor meget energi og fællesskabsfølelse, der opstår når direktøren møder op i arbejdstøj sammen med beboere i alle aldre. Sammen skulle de bygge et mødested op, der har styrket både beboerdemokratiet og fællesskabet på tværs af boligområdet.
I stedet for at fortælle om visionerne var Grandvilles tilgang, at vise intentionerne og bygge et midlertidigt byrum op, baseret på helhedsplanens vision om en inviterende bydel med fællesskab på tværs.
EllevildeExpo blev udviklet på baggrund af en serie workshops med en nedsat ambassadørgruppe, der var repræsentativt udpeget i boligområdet. En vigtig pointe var medejerskabet, så der blev der inviteret til ’Byg det op dag’, hvor beboerne mødte talstærkt op og hjalp med at male, bygge og plante træer.
Med et relativt begrænset materialebudget har Boligselskabet med EllevildeExpo skabt et sted i Ellekonebakken, som ikke alene var en imødekommende ramme om dialog om helhedsplanen, men også en gave til områdets beboere. Et relevant mødested, hvor der fortsat er aktivitet og fællesskab. EllevildeExpo har siden opførelsen været ramme for lokale initiativer og inviteret beboere, såvel som resten af Viborg indenfor i Ellekonebakken.
Grandville har gennemført en designproces i samarbejde med beboerne, afviklet ’byg det op dag’, stået for det grafisk udtryk, samt design af byrummet og stået for efterfølgende dialogaktiviteter. Grandville har desuden været rådgiver på koncept og proces.
Expoen er en del af helhedsplanen ’Vi binder byen sammen’.
