Ydelser

Det, vi arbejder med

I Grandville mestrer vi i særlig grad de indledende faser indenfor byplanlægning og byudvikling. Spændvidden i vores rådgivning er stor – fra arbejder med den fysiske planlægning, strategier for udvikling, processer og involvering af interessenter og planer for udbud og realisering. I projekterne bidrager vi til at rammesætte, udvikle og gøre projekterne så robuste, at de bringes sikkert videre gennem udviklingens faser. Vi bevæger os som regel ikke længere

end færdige lokalplaner; herefter giver det som oftest mening, at andre tager over.

Udenfor de konkrete, fysiske projekter rådgiver vi også – fx med udvikling af strategier eller koncepter, med analyser eller partnerskabs- og kompetenceudvikling, strategisk byledelse mm

Analyser og evaluering

Vi skaber det nødvendige vidensgrundlag for kloge beslutninger. Gennem foranalyser, evalueringer og erfaringsopsamlinger hjælper vi med at forstå stedets potentialer og udfordringer – og med at lære af det, der allerede er prøvet. Her arbejder vi i forskellig skala – fra steder, byer eller kommuner til større, landsdækkende analyser eller evalueringer.

Byledelse

Vi hjælper byens beslutningstagere og forvaltninger med at organisere, holde overblikket og skabe konkrete resultater gennem byudviklingen. Vi binder tråde sammen fra overordnet strategi til konkret projekt, og via vores mange erfaringer og vores tværfaglige kundskaber er vi med til at sikre, at kommunerne kan arbejde innovativt i krydsfeltet mellem byudvikling og velfærdsudvikling.

Konkurrence- og udbudsrådgivning

Vi rådgiver i hele forløbet omkring konkurrencer og udbud, uanset om det handler om strategi, procesdesign eller evaluering. Vi sikrer klare rammer og de bedste betingelser for alle parter, når nye idéer skal udvikles og de rette samarbejder etableres Med erfaring fra projekter i mange skalaer og kontekster skræd

Plan og strategi

Vi udvikler planer og strategier, der sætter retning for fremtidens byer og bydele. Fra mulighedsstudier, skitseprojekter og udviklingsplaner til arealudvikling og planstrategier, arbejder vi helhedsorienteret med planlægning og skitsering, der forener lovgivning, vision og det konkret sted. Vi sikrer, at målene er klare – og at vejen derhen er mulig.

Proces og involvering

Vi designer og faciliterer processer, der samler mennesker om byens udvikling. Med analyse og tilpasning til kontekst og kultur skaber vi gennem formater som workshops, pop ups, byvandringer og digitale løsninger et fælles sprog, ejerskab og engagement – blandt borgere, målgrupper, interessenter, politikere og fagfolk. Vi styrker også kommuners inddragelsesstrategier og kompetencer via koncepter, læringsforløb og skræddersyede værktøjer.

Realisering

Realisering er et nøgleord i vores generelle rådgivning – men også en ydelse i sig selv. Vi understøtter de konkrete byudviklingsprojekter fra idé til virkelighed med fokus på organisering, finansiering, samarbejde og værdiskabelse og i tætte samarbejde med både offentlige og private aktører skaber vi robuste rammer og fremdrift i selv komplekse forløb.

Store Torv 14, 1., 8000 Aarhus C
Bryghuspladsen 8, 3. sal, 1473 København K

CVR: 37576964

Følg Grandville