Jernbanebyen er én af de sidste, store brikker i byudviklingen i den sydlige del af København. Et 56 hektar stort byudviklingsområde skal udvikles til en ny bydel, som kommer til at rumme alt det bedste ved København: Pladser og grønne områder, hvor Københavnerne kan mødes, gader hvor man kan cykle i flok, små og store erhverv side om side, en verden af gammelt og nyt, der vokser sammen. Kontraster, kultur og kreativitet.
Jernbanebyen skal rumme kvarterer med hver sin karakter. Kulturmiljøer og bilfri gader, som fletter sig sammen med en unik blanding af bevarede bygninger og moderne, bæredygtig arkitektur. Fællesskaber om livet i byen, i gaden og i gården.
DSB og Freja har som grundejere ønsket at sætte ambitionsniveauet højt og nedsatte derfor tidligt en stærk visionsfølgegruppe med eksperter inden for byudvikling samt store investorer, samtidig med at der blev inviteret til dialogmøder med lokaludvalg og foreninger.
Visionerne er omsat til et ambitiøst konkurrenceprogram i samarbejde med DSB, Freja, Københavns Kommune, HOFOR og Metroselskabet.
Grandville har faciliteret dialog med visionsfølgegruppe, lokaludvalg og interessenter, udarbejdet af program for parallelopdraget, faciliterer parallelopdrag samt interne afklaringsprocesser hos grundejerne i forbindelse med styregruppemøder, bidrag til kommunikationsplan mv.
Vi har sammen med Ikast-Brande Kommune og med støtte fra Realdania arbejdet med udvikling af Brande Midtby. Visionen blev at gå fra købstad til mødestad, hvor et gennembrud i bystrukturen, skal skabe en sammenhængende bymidte på tværs af hverdags-, handels- og kulturliv. I forprojektet har vi undersøgt de bystrategiske greb, der gør Brande, som allerede er en velfungerende bosætningsby, i stand til at være på forkant med en udvikling, hvor handelslivet i stadig mindre grad udfylder rollen som generator for byliv og fællesskab.
Midtbyen skal fortsat spille en central rolle i Brandes hverdagsliv. Som et samlingssted, hvor man kan se på mennesker og selv blive set, tale med eller hilse på en byfælle og genkende uden nød-vendigvis at kende hinanden. Brande midtby skal fortsat danne rammerne om det at være borger i den samme by, uafhængig af baggrund, livsfase eller interesse.
Grandville har samlet forundersøgelsen, som et program, der kan fungere som et program for Ikast-Brande Kommunes videre arbejde med området, og som grundlag for at søge ekstern finansiering. Forundersøgelsen er gennemført i tæt samarbejde med lokale grundejere og med samtaler med mere end 30 interessenter med udgangspunkt i deres virkelighed og hverdag.
Udviklingsstrategien tager afsæt i boliger i og omkring Sønderborg by, for sikre en målrettet boligudvikling der fremmer bykvalitet. Strategien tager udgangspunkt i en afvejet prioritering af eksisterende og nye boligområder ift. udbud- og bosætningsmuligheder – en såkaldt rækkefølgeplan er udarbejdet.
Grandville har været Sønderborg Kommunes hovedrådgiver med Cushman & Wakefield RED som underrådgiver, til at kunne skabe en markedsmæssig forankring og realiserbarhed i udviklingen, med viden om investor- og udviklermarkedet. I arbejdet indgik ligeledes formidling til borgere og det politiske niveau.
I den sydlige del af Støving er der skabt en ny naturbydel med udgangspunkt i det rige og varierede landskab, der omkranser Støvring. Kort sagt er ’Naturbydelen Støvring Syd, en bydel hvor udviklingen sker på landskabets og naturens præmisser og hvor fællesskaber er i centrum.
Naturbydelen består af i alt 7 kvarterer; Smedebakken, Mastrup, Pedersminde, Borup Bakke, Plovhøj, Lushøj og Høje Støvring, hvoraf 5 er nye moderne boligkvarterer, hvor der kun i enkelte kvarterer som Mastrup og Plovhøj forventes offentlige funktioner. Derudover indgår et kvarter, som en forlængelse af det eksisterende kvarter, Høje Støvring, samt ’Smedebakke erhvervspark’ som en forlængelse af det eksisterende erhvervskvarter, der ligger mod motorvejen. Hvert boligkvarter har sine egne klare identiteter og egenarter. Desuden har planen gode stiforbindelser i landskabet, i og mellem bykvarterer og er godt forbundet til Støvring by mod nord.
Det nære landskab og ådalene skal ikke blot invitere beboerne ned i dalen, men de skal også række ud, som grønne kiler der bringer naturkvaliteter langt ind i de nye boligkvarterer og tæt på boligen. Der er skabt gode rammer for fællesskaberne kan opstå på flere niveauer – fra de små fællesskaber omkring den enkelte bolig, over mindre fællesskaber bygget op omkring de enkelte boligklynger, til de store fællesskaber på by niveau. Planen er tænkt med afsæt i en grøn byggemodning, hvor landskabet kommer først og skaber rammerne omkring bydelens fremtidige liv. Desuden muliggør planen fleksibel byggemodning i mindre etaper.
Grandville har bistået Rebild Kommune i udviklingen af den større udviklings- og strukturplan og materialet indgår som grundlag for en ny lokalplan til området i den sydlige del af Støvring.
Aarhus Kommune har igennem en lang årrække arbejdet med omdannelsen af Gellerup fra et udsat og isoleret boligområde til at blive en attraktiv, blandet og bæredygtig bydel, der hænger sammen med den omkringliggende by, som er en del af hele byens hverdagsliv.
Vi har været med hele vejen. Fra de allerførste planer, der har udgjort grundlaget for den omfattende transformation, som Gellerup har gennemgået over de seneste år. Planerne har omfattet anlæg af et nyt vejsystem, der har åbnet bydelen op og skabt nye muligheder for byudvikling, etablering af en ny bypark, der binder Skjoldhøjkilen og Brabrand Ådal sammen samt opførelse af en lang række nye byfunktioner, som fx Aarhus Kommunes Blixen.
Senest har Grandville hjulpet Aarhus Kommune med den næste generation af udviklingsplanen, som har udgjort en central del af grundlaget for byrådets beslutning om etablering af Karen Blixenkvarteret. Kvartersplanen for Karen Blixenkvarteret danner nu rammen omkring de kommende års udvikling, hvor de mange eksisterende og nye lejligheder skal suppleres med nye boligtyper i form af særligt rækkehuse og fællesskabsboliger. Området består af 14 naboskaber, som er orienteret omkring gårdfællesskaber, der skaber rammen om et trygt og levende hverdagsliv. Naboskaberne bindes sammen af gader og stræder, hvor man færdes på de gåendes præmisser. Man kan samles på kvarterets to kvarterspladser og de lommeparker, der danner overgang til og sammenhæng med de eksisterende almene boliger.
Grandville har været Aarhus Kommunes hovedrådgiver med tegnestuen Vandkunsten som underrådgiver, og er efterfølgende gennemgående byplanrådgiver i forbindelse med planens realisering. I løbet af processen har vi gennemført en række workshops med forskellige forvaltninger i Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening, CFIA og A. Enggaard, som har forankret de mange forskellige interesser i én plan.
Centralt i udviklingsarbejdet er målet om at omdanne Gellerup og Toveshøj fra at være et lukket boligområde til en åben, attraktiv og blandet del af Brabrand og Aarhus. En bydel, der er med til at skabe de bedste forudsætninger for at børn kan trives og vokse op under mottoet ”En god by for børn er en god by for alle”.
En god by for børn er en blandet by med naturlige mødesteder, og som samtidigt tilbyder børn og unge et spejl af samfundet og positive rollemodeller. For at skabe en blandet bydel, skal bydelens flyttemønstre ændres, så flere af de ressourcestærke borgere, der bor i bydelen i dag, bliver boende, og flere ressourcestærke borgere flytter til. Den politiske aftale om nyt skoletilbud i Gellerup er ét afgørende skridt i den retning.
Grandville har udarbejdet forarbejdet og rådgivet Aarhus Kommune i forhandlingerne med boligorganisationen for at nå frem til en samlet plan, der har kunnet vedtages i såvel beboerdemokrati som byråd. Grandville har faciliteret processen med faglig sparring fra forskellige aktører samt flere workshops med relevante kommunale afdelinger og eksterne sparringspartnere.
Grandville har desuden for Aarhus Kommune gennemført lokaliseringsstudier for skolen og leveret et strategisk notat, som har indgået i Aarhus Kommunes beslutningsgrundlag for placeringen af skolen.
Grandville bidrager således med omfattende viden om området og om den rolle skolen forventes at skulle spille i transformationsprocessen, som har foregået siden 2011 og hvordan skolen som strategisk projekt kan være med til at sikre de effektmål, der er stillet op for udviklingen af Gellerup.
I Nærum udvikles en ny Bylivsrygrad, som skal skabe en grøn, tryg og aktiv forbindelse, der binder Nærums hovedgade og butiktorv sammen, og som gradvist kan styrke bykvaliteten og skabe et mere sammensat, levende bykvarter. Bylivsrygraden skal skabe forbindelser, danne ramme om ophold og aktivitet og samtidig være robust over for fremtidens klimaudfordringer.
Ambitionen er, at Bylivsrygraden skal fungere som et grønt og samlende forbindelsesrum i Nærum, der inviterer til bevægelse, ophold og møder mellem mennesker, bygninger og natur. Gennem landskabsarkitektoniske principper skabes en oplevelsesrig helhed med forskelligartede byrum, frodige overgange og grønne opholdssteder, der kan give nyt liv til et i dag støjpræget og bilorienteret landskab.
Helhedsplanen for Bylivsrygraden er udviklet i dialog mellem grundejerne og Rudersdal Kommune med involvering af borgere og interessenter i Nærum i processen. Realiseringen af projektet kan ske i flere etaper over en årrække. Da hovedparten af Bylivsrygraden udvikles på privat ejede arealer er det afgørende, at udformningen og realiseringen af projektet sker i et samspil mellem offentlige, private og politiske ønsker til udviklingen af området og set i sammenhæng med de udviklingspotentialer og bindinger, der kendetegner de enkelte grunde.
Grandville har med et helhedsorienteret blik arbejdet med udviklingen af Bylivsrygraden med afsæt i analyse, dialog og skitsearbejde. Arbejdet har omfattet screening af ejendomsforhold og anvendelsesgrader, tæt dialog med grundejere og øvrige aktører samt workshops, dialogmøder og bilaterale samtaler, der har skabt et fælles fundament for udviklingen. På den baggrund er der udarbejdet et etapeopdelt skitseprojekt, som omsætter lokale interesser og kommunale ambitioner til fysiske og økonomisk realiserbare principper for den videre udvikling af Bylivsrygraden.
Valby Idrætspark er Nordens største sammenhængende idrætspark og et centralt samlingspunkt for københavnernes idrætsliv. Med en langsigtet strategi kan området udfolde sit fulde potentiale som idrætsby for hele København. Ambitionen er derfor at udvikle Valby Idrætspark til en egentlig bydel, hvor idrætten får et markant løft, og hvor nye boliger samt kommunale funktioner bidrager til et levende og sammenhængende byområde.
Grandville har været involveret fra projektets begyndelse og har udarbejdet en scenariebaseret analyse af mulighederne for nye idrætsfaciliteter, byfunktioner og øget aktivitet i området. Arbejdet blev gennemført med inddragelse af lokale aktører og har dannet grundlag for den videre politiske stillingtagen til Valby Idrætsparks fremtidige udvikling.
Analysen havde fokus på at skabe et strategisk fundament for en udvikling med flere idrætsfaciliteter, nye boliger, attraktive byrum og bedre forbindelser for gående og cyklister.
Med afsæt i et af scenarierne og den efterfølgende udviklingsplan for området har Grandville desuden udarbejdet en finansieringsplan for den langsigtede realisering af Valby Idrætspark. Planen belyser de fysiske og økonomiske afhængigheder mellem projektets delområder og seks udviklingsetaper. Dermed understøtter den en gradvis realisering af idrætsanlæg, boliger og byrum i takt med de politiske prioriteringer og tilgængelige finansieringsmuligheder.
Finansieringsplanen udgør et klart og overskueligt beslutningsgrundlag, der viser, hvordan idrætsfaciliteter, boliger, erhverv, offentlige funktioner og byrum kan udvikles i sammenhæng. Opgaven omfattede identificering og visualisering af centrale beslutnings- og afklaringspunkter samt udarbejdelse af et samlet overblik over parkeringspladser på tværs af etaperne, projektets økonomiske konsekvenser og indbyrdes afhængigheder. Derudover blev mulige ejerskabsmodeller og principper for udbud undersøgt med henblik på at understøtte projektets videre realisering.
Stilling har en attraktiv placering i Østjylland tæt på Aarhus, med god adgang til kollektiv trafik, motorvejsnettet og Skanderborg by. Den forventede genåbning af Stilling Station i 2032 vil yderligere styrke byens placering og skabe nye muligheder for skift mellem tog og bus. Det understøtter behovet for en målrettet byudvikling, hvor boliger, fortætning og bykvalitet tænkes sammen i en samlet udvikling af midtbyen.
Grandville har udarbejdet helhedsplanen med afsæt i et strategisk bymidtearbejde som vi har lavet i samarbejde med Skanderborg kommune. Den fastlægger en fælles retning for udviklingen af kommunens bymidter. Helhedsplanen omsætter denne overordnede ramme til en konkret bymidtestrategi for Stilling og sætter retning for en sammenhængende og kvalitetsbevidst omdannelse af midtbyen.
Med afsæt i en stedslæsning af områdets udfordringer og potentialer samt en borgerinddragelsesproces opstiller planen en strategisk ramme for en bæredygtig og sammenhængende langsigtet udvikling. Ambitionen er at styrke Stilling Midtby som et aktivt, grønt og attraktivt mødested, hvor hverdagsliv, mobilitet og lokale fællesskaber får bedre rammer.
Grandville har udviklet helhedsplanens hovedgreb, udviklingsprincipper og konkrete nedslag. Planen samler fem principper for mødesteder, infrastruktur, beplantning, samskabelse samt bebyggelse og byrum. De viser, hvordan forbindelserne mellem midtbyen og byens særlige steder kan styrkes, hvordan det kan blive tryggere og mere attraktivt at færdes til fods og på cykel, og hvordan de grønne og landskabelige kvaliteter kan få en tydeligere rolle i byens identitet. Derudover opstiller planen principper for fortætning, facadebyggelinjer, kantzoner, udsigtslinjer og bygningshøjder, som skal styrke den rumlige sammenhæng mellem gader, byrum og bebyggelse. Gennem konkrete nedslag omsættes principperne til realiserbare greb for den videre udvikling af Stilling Midtby.
Med arbejdet for Hillerød Bymidte er der sat fokus på, hvordan potentiel byudvikling kan bidrage til at styrke den oplevede bykvalitet i byens midte. Opgaven tager afsæt i et helhedsorienteret blik på bymidten og undersøger udfordringer og potentialer i en række udpegede indsatsområder. Arbejdsstudierne viser mulige veje til at forløse de bymæssige potentialer og synliggør, hvordan nye greb kan understøtte en mere sammenhængende, attraktiv og robust bymidte. Et centralt fokus har været at skabe balance mellem hensynet til bymidtens kulturarv og mulighederne for en fremtidig udvikling af slotsbyens centrum.
Ambitionen er at anvise strategier og principper, der kan styrke Hillerøds sammenhængskraft, helhed og arkitektoniske kvalitet. På byniveau peger arbejdet på muligheder for at udvikle et stærkere grønt netværk, forbedre forbindelserne, tydeliggøre byens ankerpunkter og styrke de særlige kvaliteter i de enkelte kvarterer. Samtidig undersøges mulige zoner for punktvis højere bebyggelse, hvor ny udvikling kan indgå i en samlet bymæssig sammenhæng og bidrage positivt til oplevelsen af byens midte.
Grandville har udviklet principper på både by- og bebyggelsesniveau og har gennem forskellige formidlingsformater belyst dilemmaer, potentialer og mulige udviklingsgreb i de udpegede indsatsområder. På bebyggelsesniveau er der blandt andet arbejdet med principper for skalering af bygningsvolumener, tagmotiver, facadebearbejdning og samspillet mellem ny og eksisterende bebyggelse. Principperne forholder sig til skala, bygningshøjder og bykanter og skal understøtte en harmonisk indpasning i den eksisterende bystruktur.
Derudover er der udpeget bystrategiske potentialer med anbefalinger, udfordringer og eksempler på mulig fortætning. Samlet skabet arbejdet med strategien et fælles afsæt for den videre dialog om, hvordan Hillerøds bymidte kan udvikles med respekt for eksisterende kvaliteter og med blik for nye bymæssige muligheder.
