Grandville har udarbejdet en ny helhedsplan for omdannelsen af det eksisterende industriområde som grundlag for en realiserbar værdiestimering, der er afstemt med markeds- og målgruppeanalyser. Helhedsplanen danner således grundlag for interne beslutninger hos grundejer og dialog med naboer, fællesråd og Aarhus Kommune om ændret plangrundlag.
Helhedsplanen er struktureret omkring en stærk vision om at skabe et nyt, selvstændigt bykvarter i Skåde, som har natur og fællesskaber i centrum. Et kvarter, der giver tilbage til den bydel, det er en del af. Helhedsplanen er struktureret omkring et stærkt hovedgreb, der rækker ud over selve området og skaber nye sammenhænge, der opdeler det store område i mindre og overskuelige naboskaber. I helhedsplanen introduceres der mangfoldige boligformer og ejerskaber i form af almene og private lejligheder, rækkehuse og solitære en-familie huse. En sammensætning, som skaber nye måder at bo på i Skåde og nye bomuligheder i Aarhus. Helhedsplanens oplæg til boligtypologier hænger sammen med en overordnet bosætningsstrategi og introducerer nye lokale flyttekæder og en ny flyttedynamik i bydelen, hvor fx ’empty-nesters’ i de omkringliggende villakvarterer kan blive i bydelen, og nye børnefamilier kan flytte til.
Det nye bykvarter favner naturen som kernen i lokale naboskaber, hvor der skabes nye muligheder for udendørsliv og fritidsaktiviteter, og det hænger sammen med det store landskab, der ligger lige uden for matriklen. I helhedsplanen integreres rekreative grønne forbindelser og sammenhænge, som skaber en flydende overgang mellem det urbane og det landskabelige, hvor der er plads til biodiversitet og fællesskaber.
Helhedsplanen er udarbejdet i samarbejde med Colliers for at sikre en visionær og realiserbar helhedsplan. I samarbejdet har skitser til helhedsplanen gennemgået en løbende iteration mellem plan og markedsbetragtninger, som grundlag for prioriteringer og beslutninger hos grundejer.
Skolen og fritidscenteret skal som en ny bydelsdynamo skabe de fysiske rammer for en ambitiøs og innovativ læringskultur, der på én gang inspirerer og udfordrer både hoved og hænder, skaber tryghed – og samtidigt bidrage til rammerne og bylivet på Karen Blixens Boulevard, Inger Christensens Gade og i Byparken. Projektet rummer en indskolings- og SFO-afdeling samt en afdeling for mellemtrin, udskoling og fritidscenter og i begge afdelinger vil der være læringsarealer inde og ude til undervisning og fritid, faglokaler, kantine, administration, støttefunktioner mv.
Som del af det samlede team bidrager Granville med omfattende viden om området, og om den rolle skolen forventes at skulle spille i transformationsprocessen, som har foregået siden 2011. Det handler blandt andet om at stille skarpt på, hvordan skolen som strategisk projekt kan være med til at sikre de effektmål, der er stillet op for udviklingen af Gellerup. Grandville varetager blandt andet volumenstudier, lokalplan arbejde, bidrag til involvering af lokalmiljøet og workshops med det pæd. personale samt kommunikationsindsatser.
Grandville har tidligere udarbejdet den næste generation af udviklingsplanen for området. Her har Grandville faciliteret processen med faglig sparring fra forskellige aktører samt flere workshops med relevante kommunale afdelinger og eksterne sparringspartnere. Grandville har desuden tidligere gennemført lokaliseringsstudier for skolen og leveret et strategisk notat, som har indgået i Aarhus Kommunes beslutningsgrundlag for placeringen af skolen. Projektet med Ny Skole og Fritidscenter i Gellerup er dermed en forlængelse af det arbejde, som Grandville har udført for Aarhus Kommune i flere år.
Ambitionerne for omdannelsen af Ellekonebakken i Viborg, er tårnhøje. Ellekonebakken er et alment boligområde, der i 2018 var på listen over ghettoområder. Målet er permanent at komme af regeringens ghettoliste, men fortsat være et blandet og mangfoldigt bykvarter. Et kvarter hvor der er plads til alle.
I dag er Ellekonebakken begrænset i koblingen til vejnettet og de omkringliggende kvarterer. Ikke mindst Banebyen, hvor udviklingen buldrer af sted. Men Ellekonebakken står udenfor – her kommer man kun hvis man bor her. Det skal der ændres på, så kvarteret bliver en del af byens hverdagsliv.
Helhedsplanen skal binde bydelen sammen med byen og sikre at området udvikles fra at være en isoleret ø i byen til en blandet og attraktiv bydel, der hænger naturligt sammen med den øvrige by og dens funktioner. Ellekonebakken bindes op på udviklingen i Banebyen gennem aktivering af den gamle hærvejsforbindelser, som bliver en ny færdselsåre for lette trafikanter. Forbindelsen kan være med til at aktivere området og trække besøgende ind i bydelen, så Ellekonebakken bliver det hængsel der i dag mangler i Viborgs sydlige bydel.
Ligeledes arbejdes der med strategiske åbningstræk der kan kickstarte udviklingen. Bl.a en ny vejforbindelse der åbner op for nye byudviklingsmuligheder, og et nyt bydelshus med et indhold der trækker byen ind i bydelen, og samtidig skaber et samlingssted for kvarterets beboere.
Grandville har bl.a. udarbejdet helhedsplan og infrastrukturprojekt, tilgængelighedsboligprojekt, gennemført inddragelse, afholdt studietur samt faciliteret workshops både med beboere, boligselskab og kommune. Derudover har Grandville bistået med oplæg for afdelingsbestyrelse, byråd og boligministeren, og bistår efterfølgende boligselskabet ifm. realisering af helhedsplanen, som forventes gennemført i 2025.
Søholt Idrætspark er i dag et større idrætsområde i Silkeborg, men der er store og uudnyttede potentialer.
Grandville har udarbejdet en visionær og robust helhedsplan for området. Visionen i helhedsplanen er, at området i fremtiden skal være Silkeborg Kommunes centrale sports- og fritidsarena – til idræt, sundhed, leg og bevægelse, til de unge og ældre, til familier og venner, til de foreningsaktive og de selvorganiserede, til hverdagsmesteren og verdensmesteren. På Søholt skal der være plads til alle.
Helhedsplanen tager sit afsæt i områdets særlige potentialer for både elite- og breddesport. Helhedsplanen viser, hvordan nye fysiske sammenhænge og nye aktiviteter kan og bør placeres, så området i fremtiden inviterer til fællesskab, mangfoldighed, leg og bevægelse på tværs af foreningstilknytning, køn og alder. Området skal åbnes op, og der skal være plads til både elite- og breddesportsudøvere samt andre brugere af området. Allerede i dag er der en stor koncentration af forskelligartede sportsaktører i Søholt. Med helhedsplanen er muligheden åbnet for, at endnu flere kan få hjemme i Søholt.
Et stræde, en grøn fælled og et loop er nogle af de vigtigste elementer i helhedsplanen, og derfor peges på disse som de vigtigste åbningstræk, så realiseringen af helhedsplanen kan skydes godt og rigtigt i gang.
Grandville har sammen med Silkeborg Kommune gennemført en omfattende inddragelsesproces med afholdelse af en række dialogmøder med de væsentlige aktører i Silkeborg Kommune, herunder bestyrelsen, foreninger, klubber og andre lokale aktører og brugere af funktionerne i Søholt Idrætspark. Disse input har løbende medvirket til at kvalificere helhedsplanen, ligesom de har sikret et stort ejerskab til projektet.
Grandville har ligeledes undervejs i processen bidraget med planfaglig viden til kvalificering af områdets muligheder.
Billund Lufthavn har oplevet stærk vækst og skal samtidig forholde sig til en række stærkt dynamiske udviklingsforudsætninger: En planlagt midtjysk motorvej, som vil passere tæt forbi lufthavnen, politiske ønsker om en togforbindelse direkte til lufthavnen og Billund by samt naboskabet til en by i rivende udvikling. Ambitionerne er tårnhøje, potentialerne er oplagte, og Billund Airport har derfor brug for en både visionær og konkret plan, som kan danne afsæt for beslutninger om lufthavnens udvikling og vækst i de kommende mange år.
Covid19 har haft stor indvirkning på lufthavnens aktuelle situation. Det gælder særligt på passagersiden, men i ringere grad på cargo og varetransport. Den aktuelle situation opleves dog ikke som en hindring for et langsigtet perspektiv på vækst og udvikling. Lige som
finanskrisen i 2008 gav et kortvarigt dyk på vækstkurven, så vil også Covid19 gøre det. Billund Lufthavn ønsker at udnytte det vakuum, der er nu, til sammen med ejerkommuner, samarbejdspartnere og
investorer at sikre langsigtet planlægning og konkrete rammer for videre udvikling, så visionerne kan blive til virkelighed. På den måde vil lufthavnen være klar til at eksekvere Vækstplan 2040 effektivt og uden unødig ventetid for investorer, der ønsker at være med på rejsen.
Grandville faciliterer dialogen mellem Billund Airport og de to involverede kommuner, Vejle og Billund Kommune. Vi leverer vækstplanen med en introduktion af lufthavnens vision og ambitioner samt et konkret bud på den fysiske planlægning og anlægsprioritering. Grandville er i øjeblikket i gang med at implementere vækstplanen i den videre lokalplanlægning i samarbejde med lufthavnens direktion og bestyrelse.
En aktiv havn er en væsentlig del af Næstveds identitet. En ny bydel på havnen tæt på Næstved Bymidte vil kunne binde bymidten og områderne langs kanalen bedre sammen. De rekreative potentialer i og omkring havnebassinet kan udvikles til gavn for både borgere og handelslivet. Samtidig vil nye boligtyper i den nye bydel tiltrække tilflyttere og dermed styrke kommunen.
For at skabe grundlaget til en politisk beslutning på et velbelyst grundlag, har vi udarbejdet et mulighedsstudie, der belyser perspektiverne i en mulig omdannelse af de nuværende havnearealer til en helt ny bydel. Med vores faglige vurderinger af havnens potentialer, tager mulighedsstudiet afsæt i havnens kvaliteter og identitetsgivende træk, der kan løfte kvalitetsniveauet, bl.a. nærheden til vandet, havnens kulturhistorie og sammenhængen til midtbyen. Det er vigtige træk, der ikke bare får den nye bydel til at hænge sammen, men til at være en levende og attraktiv bydel integreret i den omkringliggende by for alle byens borgere og besøgende.
Da omdannelsen af havnen vil være langsigtet, består programmet af en strukturplan for hele havneområdet, hvor de overordnede infrastrukturer, anvendelseskategorier med videre er fastlagt, samt en mere detaljeret belysning af området tættest på byen, der forventes omdannet først.
Udover at fungere som politisk beslutningsgrundlag, skal materialet indgå i grundlaget for en efterfølgende dialog med områdets aktører, byens borgere og andre interessenter, samt udarbejdelse af en endelig helhedsplan.
Området mellem Rolighedsvej, Bülowsvej og Ågade på Frederiksberg skal udvikles til et bycampus, der skal være en del af Frederiksberg Campus og hjælpe til at understøtte Frederiksberg som vidensby. Bebyggelsesplanen er disponeret efter at få en klar campusstruktur – et enkelt og overordnet greb, som balancerer robusthed og fleksibilitet i forhold til den kommende proces og arkitektoniske bearbejdning af bygningerne.
Rolighedsvej Bycampus skal være et åbent område, der inviterer byen og lokalområdet indenfor. Samtidig skal det være et godt sted at bo, studere, dyrke idræt og arbejde. Området vil indeholde boliger, skole, idrætsfaciliteter og mindre butikker. Forbindelser gennem området udbygges, så de sammen med Den Grønne Sti gør området til en del af byen. Videreudviklingen af området sker med en balance mellem en bevaring af områdets værdier og grønne træk og en fornyelse i form af nybyggeri. Der er stor vægt på kvalitet i arkitektur, byrum og flerbrugerfunktioner, så der opstår synergi mellem de forskellige funktioner.
I lokalplanen har vi omsat idéerne og visionerne fra konkurrencen til en byggeretsgivende lokalplan, der sikrer realiseringen af et nyt spændende bycampus på Frederiksberg, og også sikrer oplevelsen af en grøn, tæt og varieret campusbebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet.
Grandville deltog i samarbejde med EFFEKT i parallelopdraget, og efterfølgende i den videre bearbejdning af projektet med udarbejdelse af materiale til startredegørelse, lokalplan og øvrige planarbejder, som er forudsætninger for, at områdets kan realiseres, som ønsket.
Grandville sikrede i konkurrencen de bystrategiske sammenhænge og sammenhæng mellem området og den eksisterende bystruktur. I udarbejdelsen af planarbejderne, har Grandville varetaget rollen som projektleder, som koordinerer arbejdet imellem Frederiksberg Kommune, Freja Ejendomme, NREP og de øvrige samarbejdspartnere. Desuden har en væsentlig del af opgaven været den overordnede procesledelse og at sikre fremdrift.
Projektet omfatter realiseringen af projektprogrammet for Naturpark Amager. Projektprogrammet indebærer etablering af en række fysiske anlæg – tre hovedindgange og fire blå støttepunkter – som skal være med til at realisere visionen for naturparken.
Grandville bistår Naturstyrelsen, Københavns Kommune og By&Havn med udviklingen af Naturpark Amager. Som partnerskabets bygherrerådgiver er Grandville med til løfte ambitionerne om at udvikle en bynær naturpark på Amager i en skala og med en vision, der er helt ulig andre rekreative naturområder i Danmark: Et unikt parklandskab til fordybelse, naturoplevelser og leg – lige midt i storbyen.
Grandville har bl.a. haft ansvaret for tilrettelæggelse og gennemførelse af en projektkonkurrence samt kontrahering med vinderne. Efterfølgende er Grandville fortsat tilknyttet projektet som bygherrerådgiver for Naturstyrelsen ifm. projektering og realisering af projektet.
Herudover har Grandville ansvaret for koordinering af kommunikation og inddragelse i forbindelse med projektet, tilrettelæggelse af den indledende myndighedsproces, udarbejdelse af en økonomi- og risikostyringsmodel for hele projektprogrammet, udarbejdelsen af et program for projektets tværgående aktiviteter samt løbende bistand til partnerskabet i øvrigt.
Opgaven udføres med D|K2 som underrådgiver. D|K2 bistår primært Grandville ifm. udbuds- og kontrakttekniske forhold samt ifm. anlægsøkonomi og realisering.
Sammen med Jan Gehl, den private bygherre, Jørgen Bak Rasmussen, og Mariagerfjord Kommune har Grandville haft fornøjelsen af at udarbejde en helhedsplan for et nyt byområde, benævnt Ny Blaakilde, i Hobro. Efterfølgende har vi – i tæt samarbejde med Mariagerfjord Kommune – udarbejdet en byggeretsgivende lokalplan for området. Grundlaget er dermed lagt til at det tidligere renseanlæg centralt i byen kan omdannes til et attraktivt område med boliger, erhverv og offentlige formål.
Udviklingen af planen har taget sit afsæt i den unikke placering mellem Mariager Fjord og Hobro Østerskov, nærheden til midtbyens kulturelle tilbud samt områdets naturlige kilder. Området skal blive en moderne landsby i byen – tæt på både skoven, fjorden og midtbyen.
Én af hovedvisionerne for området er, at det skal være et godt sted at leve – alle dage, alle sæsoner og i alle livets faser. Ligeledes er én af visionerne for området, at det skal blive til en bydel, der indbyder til en aktiv levevis med en bred vifte af menneskelige kontaktformer. I planen er der derfor lagt særlig vægt på at skabe en bydel, som tilgodeser de menneskelige behov, så som tryghed og et godt nabofællesskab.
Grandville har igennem hele processen varetaget procesledelsen af projektet og koordineret samarbejdet mellem den private bygherre og Mariagerfjord Kommune samt sikret vidensdeling mellem projektets mange aktører.
Struer Havn skal udvikles til en unik bydel i Struer og i regionen. Den nye bydel vil skabe nye muligheder for at styrke Struer Midtby, række ud mod vandet og tilbyde et levende bo-, erhvervs-, kultur- og fritidslandskab. Bydelen skaber plads og rum til et levende og rigt liv for havnens aktører, kommende beboere og byens borgere, hvor der er plads til nye fællesskaber, funktioner og services. Her blander nye boliger sig med eksisterende kultur- og erhvervsformål. Her er havnen til folket – og byen ved fjorden.
Udviklingsplanen tager udgangspunkt i det eksisterende liv og Struer Havns unikke identitet. Her bygges både fra bunden, drives små erhvervsvirksomheder og galleri, her er plads til kunst- og lydinstallationer, og her blander forenings-, kultur- og fritidsliv sig. Samtidig møjes og larmes her af og til, når lastbiler skal ind og ud, og når skibe lægger til trafikhavnen. Bydelen skal fremover give mulighed for, at eksisterende aktiviteter fortsat kan finde sted, samtidigt med at der vil komme nye boliger på havnen. De fysiske rammer vil ændre sig, og bylivet på havnen vil over en årrække udvikle sig, når de nye beboere bliver en del af havnens fællesskaber og bidrager med nye. Transformationen af havnen betyder en markant udvidelse af Struer by, der trækkes tættere på Limfjorden og får mulighed for at tilbyde markante fjordorienterede aktiviteter og bebyggelser i en ny bydel, der henvender sig direkte til vandet.
Grandville har, gennem en proces med kortlægning, skitsering og dialog med nærværende og kommende interessenter på havnen, leveret en robust og rummelig udviklingsplan. Planen indeholder strategier, der kan guide kommende beslutninger, en strukturplan for delområderne, der indeholder principper for bevægelse, bebyggelse og byrum, samt en udviklingstakt og handlingsplan, der prioriterer mellem konkrete projekter i området.
Projektet er det største og mest ambitiøse byudviklingsprojekt i Struer Kommune. Udviklingen af Struer Havn vil foregå hen over de næste 30 år, og med denne udviklingsplan får Struer Kommune et robust styringsredskab, der sætter den langsigtede retning for udviklingen af Struer Havn.
