Fælles for de to boligområder er, at de ligger som fysisk isolerede enklaver med ensartede bygninger og uden sammenhæng med den øvrige by. De to udviklingsplaner fremviser konkrete strategier for at omdanne de udfordrede boligområder til blandede og attraktive bydele, der hænger sammen med den øvrige by.
Planerne opererer på såvel et strategisk niveau med etapevise udviklingsprincipper og et fysisk niveau med konkrete greb til at kickstarte omdannelsen gennem infrastrukturelle hovedgreb og bygningstransformation. Målet med planerne er, at de kan fungere som et samlet styringsredskab for de enkelte helhedsplaner, som boligorganisationerne kommer til at udarbejde hver for sig.
Grandville har udarbejdet de strategiske udviklingsplaner og ledet den komplekse proces med at inddrage de respektive boligorganisationers forretningsførere og deres rådgivere for at nå frem til en samlet plan, der har kunnet vedtages i såvel beboerdemokrati som byråd.
Inden for en meget begrænset tidsramme på fire måneder er processen gået fra indledende møder med de enkelte boligorganisationer, over flere workshops mellem boligorganisationer og kommunens planafdeling, workshop med byrådets politiske udvalg på området samt inddragelse og faglig sparring med boligorganisationernes rådgivere.
Fra et udgangspunkt, hvor de enkelte parter endnu ikke havde indledt drøftelser, har Grandville forenet de mange og ofte modstridende interesser i områderne til to helstøbte udviklingsplaner, der kunne godkendes af alle parter.
Ambitionerne for omdannelsen af Ellekonebakken i Viborg, er tårnhøje. Ellekonebakken er et alment boligområde, der i 2018 var på listen over ghettoområder. Målet er permanent at komme af regeringens ghettoliste, men fortsat være et blandet og mangfoldigt bykvarter. Et kvarter hvor der er plads til alle.
I dag er Ellekonebakken begrænset i koblingen til vejnettet og de omkringliggende kvarterer. Ikke mindst Banebyen, hvor udviklingen buldrer af sted. Men Ellekonebakken står udenfor – her kommer man kun hvis man bor her. Det skal der ændres på, så kvarteret bliver en del af byens hverdagsliv.
Helhedsplanen skal binde bydelen sammen med byen og sikre at området udvikles fra at være en isoleret ø i byen til en blandet og attraktiv bydel, der hænger naturligt sammen med den øvrige by og dens funktioner. Ellekonebakken bindes op på udviklingen i Banebyen gennem aktivering af den gamle hærvejsforbindelser, som bliver en ny færdselsåre for lette trafikanter. Forbindelsen kan være med til at aktivere området og trække besøgende ind i bydelen, så Ellekonebakken bliver det hængsel der i dag mangler i Viborgs sydlige bydel.
Ligeledes arbejdes der med strategiske åbningstræk der kan kickstarte udviklingen. Bl.a en ny vejforbindelse der åbner op for nye byudviklingsmuligheder, og et nyt bydelshus med et indhold der trækker byen ind i bydelen, og samtidig skaber et samlingssted for kvarterets beboere.
Grandville har bl.a. udarbejdet helhedsplan og infrastrukturprojekt, tilgængelighedsboligprojekt, gennemført inddragelse, afholdt studietur samt faciliteret workshops både med beboere, boligselskab og kommune. Derudover har Grandville bistået med oplæg for afdelingsbestyrelse, byråd og boligministeren, og bistår efterfølgende boligselskabet ifm. realisering af helhedsplanen, som forventes gennemført i 2025.
Brøndby Stadion, Idrættens Hus og Brøndby Hallen ligger side om side i et område, der rummer potentiale til at samle flere aktiviteter inden for idræt og skabe mere liv. Derfor har Brøndbys politikere i dialog med idrætsorganisationerne formuleret en vision for at realisere Sportsbyen med mål om at tiltrække flere organisationer og virksomheder, der kan drage nytte at ligge i en klynge med stærke samarbejder.
Udviklingsplanen rummer visioner, mål og konkrete, fysiske planer for, hvordan området kan udbygges og kvaliteten af byrum og grønne områder kan forbedres, samtidigt med at Sportsbyen kobles op på en planlagt, højklasset busforbindelse, der øger tilgængeligheden.
Grandville har i tæt samarbejde med COBE, Urban Creators og Cushman Wakefield|RED hjulpet Brøndby Kommune med udarbejdelse af udviklingsplanen. Vi har bl.a. bidraget til planlægning af visionsworkshop med politikere og idrætsorganisationer, skabt det planmæssige, økonomiske og markedsmæssige fundament for planen, udarbejdet volumenstudier og samlet trådene i udviklingsplanen med bidrag fra kommunen og de øvrige rådgivere.
Søholt Idrætspark er i dag et større idrætsområde i Silkeborg, men der er store og uudnyttede potentialer.
Grandville har udarbejdet en visionær og robust helhedsplan for området. Visionen i helhedsplanen er, at området i fremtiden skal være Silkeborg Kommunes centrale sports- og fritidsarena – til idræt, sundhed, leg og bevægelse, til de unge og ældre, til familier og venner, til de foreningsaktive og de selvorganiserede, til hverdagsmesteren og verdensmesteren. På Søholt skal der være plads til alle.
Helhedsplanen tager sit afsæt i områdets særlige potentialer for både elite- og breddesport. Helhedsplanen viser, hvordan nye fysiske sammenhænge og nye aktiviteter kan og bør placeres, så området i fremtiden inviterer til fællesskab, mangfoldighed, leg og bevægelse på tværs af foreningstilknytning, køn og alder. Området skal åbnes op, og der skal være plads til både elite- og breddesportsudøvere samt andre brugere af området. Allerede i dag er der en stor koncentration af forskelligartede sportsaktører i Søholt. Med helhedsplanen er muligheden åbnet for, at endnu flere kan få hjemme i Søholt.
Et stræde, en grøn fælled og et loop er nogle af de vigtigste elementer i helhedsplanen, og derfor peges på disse som de vigtigste åbningstræk, så realiseringen af helhedsplanen kan skydes godt og rigtigt i gang.
Grandville har sammen med Silkeborg Kommune gennemført en omfattende inddragelsesproces med afholdelse af en række dialogmøder med de væsentlige aktører i Silkeborg Kommune, herunder bestyrelsen, foreninger, klubber og andre lokale aktører og brugere af funktionerne i Søholt Idrætspark. Disse input har løbende medvirket til at kvalificere helhedsplanen, ligesom de har sikret et stort ejerskab til projektet.
Grandville har ligeledes undervejs i processen bidraget med planfaglig viden til kvalificering af områdets muligheder.
Da Sorgenfri Torv blev opført i 1950’erne som en del af samlet, ny forstadsbebyggelse var torvet ét af Danmarks mest moderne eksempler på et fremsynet centerområde med butikker og lokal service – med et arkitektonisk særpræg. Over de mere end 60 år der er gået, har området undergået forandringer, hvor nogle af de offentlige servicefunktioner er nedlagt, nogle af butikkerne har det svært, og der er et behov for større areal til én af områdets to større dagligvarebutikker.
Fremtiden for Sorgenfri Torv har været til debat i flere omgange, og der knytter sig stærke, lokale interesser til områdets udvikling. En del af dem er modsatrettede i balancen mellem at bevare og istandsætte torvet i sin helhed kontra delvis nedrivning og nybyggeri.
For at skabe grundlaget til en politisk beslutning på et velbelyst grundlag faciliterede Grandville (CFBO) en arbejdsgruppeproces med alle væsentlige interessenter repræsenteret kombineret med interviews og et byværksted (åbent hus) for alle interesserede.
Arbejdsgruppeprocessen blev faciliteret af Grandville med afsæt i en åbenhed om de meget modsatrettede interesser i arbejdsgruppen og en ærlig vurdering af, at det ikke ville være muligt at opnå fuld konsensus. Men med afsæt i en analyse af områdets kvaliteter og udfordringer lykkedes det at identificere fælles værdier i gruppen og udvikle tre scenarier med forskellige vægtninger af hensynet til bevaring kontra nybyggeri. Fordele og ulemper ved scenarierne blev i dialog med arbejdsgruppen beskrevet og efterfølgende lagt frem for politikerne til endelig beslutning.
Middelfart Kommune arbejder ambitiøst med en integreret og helhedsorienteret tilgang til byudvikling og klimatilpasning. I pilotprojektet “Havnelaboratoriet – sammen om klimatilpasning” bygger kommunen videre på strategien for KlimaHavnen og udviklingsplanen for Middelfart midtby med et pilotprojekt, som undersøger, hvordan bymidten kan udvikles med en robust og langsigtet kystbeskyttelsesløsning.
Grandville har bistået kommunen med planlægning og gennemførelse af et dialogforløb med byens aktører – grundejere, erhverv, turisme og klimaformidlere, skoler og forskere – om udvikling af og læring om byens fremtidige kystbeskyttelse.
Sammen med WSP har Grandville også udarbejdet et skitseprojekt for kystbeskyttelsen af Middelfarts bymidte, som også hæver bykvaliteten og begrønner havnefronten.
Pilotprojektet er støttet af Realdania og Miljø- og Fødevareministeriets fælles initiativ ”Byerne og det stigende havvand”.
De tre købstæder har dels brug for at sikre havne- og kystområderne mod havvandsstigninger og oversvømmelser i forbindelse med stormflod, og dels er der på alle tre havne et stort ønske blandt borgere og foreninger om at få bedre faciliteter og adgang til vandet. Det gælder også samtidig for alle tre byer, at bymidten og havnen skal bindes bedre sammen, så bymidte og havn i højere grad styrker hinanden.
Vi har sammen med SLA udarbejdet udviklingsplaner for Præstø, Stege og Vordingborg i et koordineret forløb. Det har vi gjort gennem en involverende og samskabende proces for at skabe et fælles grundlag for at borgere, foreninger, erhvervsdrivende og kommune sammen kan udvikle havnene med hver deres individuelle præg.
Grandville har faciliteret inddragelsesprocesserne gennem 2 spor: Et kommunalt spor med interne aktører, hvor fokus har været indsamling af viden om områdernes forskellige potentialer og særligt deres udfordringer, kvalificering af planerne samt en workshop med fokus på realisering sammen med byerne. Som det andet spor, er der sideløbende i hver by afholdt ”byværksteder”, hvor borgerne og havneområdernes øvrige aktører har afdækket muligheder og udfordringer og kommet med deres behov og ønsker til udviklingen af havneområderne.
Byværkstederne har givet en koncentreret mængde viden og idéer, som er omsat til strategier, handlinger og forslag til konkrete projekter i de tre havneområder. Med borgernes indsats som aftryk sætter udviklingsplanerne de overordnede, konceptuelle rammer for fremtidens havne med stedsspecifikke svar på en række fælles behov og udfordringer i de tre byer.
Naturbydel Brande Syd er en ambitiøs og langsigtet plan, som har til hensigt at adresserer Brandes stigende behov for attraktive boligområder, dernæst vise et aktivt hensyn til naturen og biodiversiteten og sidst, men ikke mindst, at finde en robust løsning på, hvordan de stigende vandmængder håndteres, som på flere måder spiller en udfordrende rolle, ikke kun i Brande Syd, men også i Brande midtby.
Det første skridt i realiseringen af planen er nu igangsat, med udviklingen af boligkvarteret for Etape 1 – Hyvildvej øst. Det nye boligkvarter kommer til at indeholde omtrent 100 nye boliger i et miks af kendte og nye typologier og boligformer. Boligområdet bygges op omkring fællesskaber i flere niveauer, men forankret i naturen med integrationen af lokale regnvandsløsninger, så landskabet styrkes til gavn, ikke kun for bydelen, men for hele Brande by. Dermed tages der afsæt i en grøn byggemodning, hvor naturen kommer først og skaber rammerne omkring bydelens fremtidige liv. Bydelens kvaliteter skabes tidligt, og det monokulturelle landskab erstattes af en mangfoldig natur og øget biodiversitet, der fremmer rekreation, sundhed, leg og læring.
Grandville har i første omgang bistået Ikast-Brande Kommunen med udviklingen af den fysisk-strategiske strukturplan for Naturbydelen Brande Syd og sidenhen udpenslet og skitseret intentioner- og grundprincipper ved Værdi- og kvalitetsprogrammet for Brande Syd, som udover at danne det lokalplansmæssige grundlag for Etape 1 også indeholder de værdier og intentioner som resten af bydelen Brande Syd bygges op omkring.
Sønderris er en attraktiv bydel hvor et imponerende salg af byggegrunde gør, at bydelen vokser sig større og er under konstant forandring. Der bliver flere huse, flere gader, nye mennesker og flere nationaliteter. Der bliver flere børn, flere voksne og flere seniorer. Det stiller naturligvis krav til bydelens udbud af servicefunktioner og faciliteter, så der er de rette tilbud til alle aldersgrupper og gode muligheder for at blive en del af fællesskabet. Der er behov for at tænke nye boligområder sammen med eksisterende boligområder – fysisk og socialt. Sønderris skal opleves som en samlet bydel med hjerterum og med plads til flere.
Den strategiske udviklingsplan indeholder borgernes og byrådets fælles visioner for den fremtidige udvikling i bydelen. Det har i arbejdet med planen været et centralt ønske om en lokal forankring, og ambitionen har været at give lokale borgere og foreninger mulighed for at påvirke byens udvikling og indgå i en fælles drøftelse om muligheder for områdets videre udvikling. Planen forholder sig til allerede udlagte boligområder i kommuneplanen og peger på nye mulige arealudlæg til boliger og udvidelsesmuligheder for servicetilbud, så bydelen på en god måde kan imødekomme et stigende indbyggertal. Udviklingsplanen sikrer også sammenhæng til helhedsplanen for Fovrfeld Ådal og øvrige omkringliggende bydele.
Grandville har faciliteret en række møder med borgere, unge og udvalgte aktører fra bydelen, som et led i processen frem mod planens tilblivelse, der skal skabe dialog og ejerskab til den videre udvikling i Sønderris. Som et pilotprojekt i Esbjerg Kommune, har vi også arbejdet med digitale platforme til at samle input til planen.
Vi leverer en strategisk udviklingsplan, der sætter ord og form på visionen, forudsætninger og de 5 strategiske retninger for fremtidens Sønderris, samt et bud på en handlingsplan, så Esbjerg Kommune kan realisere de fælles visioner for bydelens udvikling.
Billund Lufthavn har oplevet stærk vækst og skal samtidig forholde sig til en række stærkt dynamiske udviklingsforudsætninger: En planlagt midtjysk motorvej, som vil passere tæt forbi lufthavnen, politiske ønsker om en togforbindelse direkte til lufthavnen og Billund by samt naboskabet til en by i rivende udvikling. Ambitionerne er tårnhøje, potentialerne er oplagte, og Billund Airport har derfor brug for en både visionær og konkret plan, som kan danne afsæt for beslutninger om lufthavnens udvikling og vækst i de kommende mange år.
Covid19 har haft stor indvirkning på lufthavnens aktuelle situation. Det gælder særligt på passagersiden, men i ringere grad på cargo og varetransport. Den aktuelle situation opleves dog ikke som en hindring for et langsigtet perspektiv på vækst og udvikling. Lige som
finanskrisen i 2008 gav et kortvarigt dyk på vækstkurven, så vil også Covid19 gøre det. Billund Lufthavn ønsker at udnytte det vakuum, der er nu, til sammen med ejerkommuner, samarbejdspartnere og
investorer at sikre langsigtet planlægning og konkrete rammer for videre udvikling, så visionerne kan blive til virkelighed. På den måde vil lufthavnen være klar til at eksekvere Vækstplan 2040 effektivt og uden unødig ventetid for investorer, der ønsker at være med på rejsen.
Grandville faciliterer dialogen mellem Billund Airport og de to involverede kommuner, Vejle og Billund Kommune. Vi leverer vækstplanen med en introduktion af lufthavnens vision og ambitioner samt et konkret bud på den fysiske planlægning og anlægsprioritering. Grandville er i øjeblikket i gang med at implementere vækstplanen i den videre lokalplanlægning i samarbejde med lufthavnens direktion og bestyrelse.
