#Grandville søger en dygtig og ambitiøs praktikant til vores tegnestue i Aarhus i efteråret 2021. Vi kan tilbyde et stærkt fagligt miljø, hvor du kommer til at prøve kræfter med opgaver, der spænder fra strategiplaner og byomdannelsesprojekter i større byer, til analyser, involveringsprocesser og klassiske byplanopgaver og formgivning af byer i alle skalaer.

Du bliver en del af et stærkt, fagligt miljø på vores byplantegnestuer i hjertet af Aarhus og København, hvor du får kolleger med byplan- og arkitektfaglig og humanistisk baggrund. Vi er dedikerede byudviklere, som deler en ambition om at udvikle gode byer – sammen med kolleger, kunder og et stort netværk af samarbejdspartnere. Du skal kunne samarbejde og navigere i projekter med mange forskellige interesser, og du skal være god til at kommunikere skriftligt og grafisk. Vi regner med, at du er studerende på Arkitektskolen Aarhus, KADK, Urban Design, Aalborg Universitet eller lignende.

Er du interesseret, så send en portfolio og en kortfattet ansøgning til Inger Haarup Borchmann på inger@grandville.dk. Spørgsmål kan rettes til Inger Borchmann, 2811 5807 / inger@grandville.dk eller Peter Frost-Møller, 6043 9300 / peter@grandville.dk. Læs mere om os på www.grandville.dk

Solen skinnede på Lokomotivværkstedet, da Flemming Frost som én af to fagdommere i parløb med Martin Laursen udnævnte Team Cobe til en velfortjent vinder i Jernbanebyen.

Det var en stor dag i et intensivt år, hvor vi har arbejdet med at skærpe visionen, dykke ned i potentialer og benspænd, vandret bydelen tynd med lokaludvalg, foreninger og en stærk visionsfølgegruppe, skrevet program, gravet meget dybt i ansøgninger, da DSB Ejendomsudvikling A/S og Freja ejendomme A/S skulle vælge fem teams blandt mange stærke, og gennemført et intensivt parallelopdrag med store videomøder.

Jernbanebyen er et helt særligt sted, med masser af historie, potentialer og den kompleksitet, som byomdannelse i storskala rummer. Et eksempel på, at ”ingen ved alt” i byudvikling:

Ved siden af Team Cobes vinderforslag ligger nu spændende bidrag fra teams ledet af BIG SLA, Snøhetta, Vandkunsten Holscher Nordberg og WERK.

Programmet har vi udviklet i tæt samarbejde med DSB, Freja, Københavns Kommune og med inputs fra HOFOR, Metroselskabet, COWI, Mølbak og Bech-Bruun. Og vi har i parallelopdraget været i dialog med en interessentfølgegruppe, der har bidraget med både viden og holdninger

Vi glæder os til at bidrage til helhedsplanen for én af de store brikker i Københavns udvikling
#ingenvedalt

Store Torv 14, 1., 8000 Aarhus C
Ewaldsgade 9, st., 2200 København N

CVR: 37576964

Følg Grandville