Udviklingsstrategien tager afsæt i boliger i og omkring Sønderborg by, for sikre en målrettet boligudvikling der fremmer bykvalitet. Strategien tager udgangspunkt i en afvejet prioritering af eksisterende og nye boligområder ift. udbud- og bosætningsmuligheder – en såkaldt rækkefølgeplan er udarbejdet.
Grandville har været Sønderborg Kommunes hovedrådgiver med Cushman & Wakefield RED som underrådgiver, til at kunne skabe en markedsmæssig forankring og realiserbarhed i udviklingen, med viden om investor- og udviklermarkedet. I arbejdet indgik ligeledes formidling til borgere og det politiske niveau.
I den sydlige del af Støving er der skabt en ny naturbydel med udgangspunkt i det rige og varierede landskab, der omkranser Støvring. Kort sagt er ’Naturbydelen Støvring Syd, en bydel hvor udviklingen sker på landskabets og naturens præmisser og hvor fællesskaber er i centrum.
Naturbydelen består af i alt 7 kvarterer; Smedebakken, Mastrup, Pedersminde, Borup Bakke, Plovhøj, Lushøj og Høje Støvring, hvoraf 5 er nye moderne boligkvarterer, hvor der kun i enkelte kvarterer som Mastrup og Plovhøj forventes offentlige funktioner. Derudover indgår et kvarter, som en forlængelse af det eksisterende kvarter, Høje Støvring, samt ’Smedebakke erhvervspark’ som en forlængelse af det eksisterende erhvervskvarter, der ligger mod motorvejen. Hvert boligkvarter har sine egne klare identiteter og egenarter. Desuden har planen gode stiforbindelser i landskabet, i og mellem bykvarterer og er godt forbundet til Støvring by mod nord.
Det nære landskab og ådalene skal ikke blot invitere beboerne ned i dalen, men de skal også række ud, som grønne kiler der bringer naturkvaliteter langt ind i de nye boligkvarterer og tæt på boligen. Der er skabt gode rammer for fællesskaberne kan opstå på flere niveauer – fra de små fællesskaber omkring den enkelte bolig, over mindre fællesskaber bygget op omkring de enkelte boligklynger, til de store fællesskaber på by niveau. Planen er tænkt med afsæt i en grøn byggemodning, hvor landskabet kommer først og skaber rammerne omkring bydelens fremtidige liv. Desuden muliggør planen fleksibel byggemodning i mindre etaper.
Grandville har bistået Rebild Kommune i udviklingen af den større udviklings- og strukturplan og materialet indgår som grundlag for en ny lokalplan til området i den sydlige del af Støvring.
Vi har sammen med Ikast-Brande Kommune og med støtte fra Realdania arbejdet med udvikling af Brande Midtby. Visionen blev at gå fra købstad til mødestad, hvor et gennembrud i bystrukturen, skal skabe en sammenhængende bymidte på tværs af hverdags-, handels- og kulturliv. I forprojektet har vi undersøgt de bystrategiske greb, der gør Brande, som allerede er en velfungerende bosætningsby, i stand til at være på forkant med en udvikling, hvor handelslivet i stadig mindre grad udfylder rollen som generator for byliv og fællesskab.
Midtbyen skal fortsat spille en central rolle i Brandes hverdagsliv. Som et samlingssted, hvor man kan se på mennesker og selv blive set, tale med eller hilse på en byfælle og genkende uden nød-vendigvis at kende hinanden. Brande midtby skal fortsat danne rammerne om det at være borger i den samme by, uafhængig af baggrund, livsfase eller interesse.
Grandville har samlet forundersøgelsen, som et program, der kan fungere som et program for Ikast-Brande Kommunes videre arbejde med området, og som grundlag for at søge ekstern finansiering. Forundersøgelsen er gennemført i tæt samarbejde med lokale grundejere og med samtaler med mere end 30 interessenter med udgangspunkt i deres virkelighed og hverdag.
Odsherred Kommune er, med over 24.000 sommerhuse, Danmarks absolut største sommerhuskommune, og turismen har allerede i dag stor betydning for området. Med udpegningen som turismemæssigt kraftcenter i ’Udviklingsplan for Sjælland og øerne’, har Odsherred Kommune ønsket at intensivere arbejdet med at styrke Odsherred som samlet destination.
Grandville har, i samarbejde med Johanne Bugge og CUSHMAN & WAKEFIELD | RED, været rådgivere for Odsherred Kommune, Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania på processen og projektet, der er resulteret i en strategisk-fysisk udviklingsplan for Odsherred, med særligt fokus på Nykøbing Sj og Havnebyen.
Målsætningen er at skabe flere jobs, øge omsætningen og forlænge sæsonen, med et særligt fokus på at skabe et større og mere differentieret udbud af bynære oplevelser og overnatningskapacitet af høj kvalitet. Formålet med processen og projektet har dels været at sætte en ny, klar retning for turismen i Odsherred, og dels været at skære ind til benet gennem tilvalg og fravalg, og dermed prioritere og fokusere udviklingen.
Den strategisk-fysiske udviklingsplan peger på to konkrete, handlingsorienterede indsatser, der udfolder dels hvordan Nykøbing Sj. Og Havnebyen kan styrkes som bydestinationer og dels hvordan stærke oplevelsesmæssige fyrtårne kan udvikles og realiseres. Et særligt opmærksomhedspunkt igennem processen har været, hvordan Odsherred Kommune kan skabe de bedst mulige rammer for at tiltrække private investeringer.
Processen har været altafgørende for projektets succes. Gennem en omfattende involveringsproces, er der sikret en solid forankring af udviklingsplanen hos politikere, aktører og embedsmænd, som skal sikre at potentialerne forløses og projekterne realiseres – og den ønskede forandring er sat i gang.
Hadsten vokser og har et særligt behov for et nyt plejecenter i byen, som skal etableres i det nordlige Hadsten. På kanten af byen med udsigt over landskabet er her et stort potentiale til at skabe et nyt byområde i symbiose med sine omgivelser. I planen er plejecentret etableret som en integreret del af et blandet byområde med boliger og andre byfunktioner i tilknytning til de offentlige funktioner.
Bydelen er robust i sin struktur og inddeles i tre delområder med forskellige funktioner. Herunder botilbud med mulighed for udvidelse i den vestlige del af området, offentlig service i midten og boliger mod øst. Opdelingen af området muliggør en trinvis udvikling af funktionerne.
Med forskellige udviklingshorisonter af de bymæssige funktioner får landskabet i området en vigtig rolle som identitetsbærer. I planen lægges der derfor op til, at naturen får plads og lov til at vokse, og at en grøn byggemodning forstærker bydelens naturlige kvaliteter og et godt mikroklima fra begyndelsen. Det er i landskabet at bydelens fremtidige beboere vil mødes på kryds og tværs af funktioner og boformer og herfra der skabes forbindelse til det omkringliggende område.
Boligområdet i bydelen er opdelt i fem tydeligt definerede boligklynger arrangeret omkring et fælles gårdrum. Klyngerne er struktureret ud fra en tanke om, at dagligdagsmøder mellem naboer skaber grundlag for både tryghed, livskvalitet og venskaber. I klyngerne lægges der op til en blanding af boligtypologier; dobbelthuse, rækkehuse og lejligheder. Den blanding vil være med til at tiltrække en bredere målgruppe og beboersammensætning og understøtte den blandede by.
Grandville har bistået Favrskov Kommune i udviklingen af bebyggelsesplanen og materialet indgår som grundlag for en ny lokalplan til området i Hadsten Nord.
Byer og bymidter i Danmark – ja sågar over hele verden – er under stor forandring. Måden vi bor, arbejder, lever og konsumerer, ændrer sig, og det har stor betydning for måden vi bruger byen og byens rum. Kongens Lyngby har gennem årtier været kendt som en af de stærkeste handelsbyer udenfor hovedstaden. Handelslivet fylder stadig centrum med liv og aktivitet, men de store forandringer, der i disse år sker indenfor udvalgsvare- og dagligvarehandel, sætter også sit aftryk på byen. Samtidig kommer Letbanen i 2025. Det vil have stor betydning for både kommunen, byen og centrum – og vil sætte store fysiske aftryk i byens rum.
Med de store forandringer Kongens Lyngby står overfor, ønsker Lyngby-Taarbæk Kommune det stærkest mulige grundlag for at være på forkant med udviklingen. Den strategiske byudviklingsproces i Kongens Lyngby Centrum strækker sig over det kommende årti. Derfor har Lyngby-Taarbæk Kommune igangsat en proces, der i 2022 skal resultere i en samlet strategisk og fysisk udviklingsplan.
Fra efteråret 2021 til foråret 2022 har der været gennemført et parallelopdrag med tre tværfaglige teams, med det formål at få tre visionære og innovative bud på den overordnede udvikling af Kongens Lyngby Centrum fra tværfagligt sammensatte rådgiverteams med kompetencer indenfor bl.a. byudvikling, byrum- og landskabsarkitektur, arkitektur, fremtidens handels- og byliv etc. På baggrund af vinderforslaget, skal der udarbejdes en endelig udviklingsplan, der sætter en ambitiøs og realistisk ramme for byens udvikling og sammentænker fysiske, sociale, kulturelle og økonomiske indsatser i Kongens Lyngby Centrum.
Visionsprocessen involverer et bredt netværk af private grundejere, interessenter og borgere, der skal sikre deltagelse, forståelse og ejerskab til de kommende årtiers store forandringer i bydelen.
Grandville har bistået Lyngby Taarbæk Kommune med visionsproces, udarbejdelse af konkurrenceprogram, planlægning og gennemførsel af parallelopdrag samt inputs vedr. udbud samt involvering af politikere, grundejere, interessenter og borgere.
Den strategiske byudviklingsproces Fremtidens Brøndby Strand strækker sig over de næste tyve år, og er det største og mest omfattende byudviklingsprojekt i kommunen, siden 1960’erne og 70’erne. Ønsket er at styrke rammerne for det gode forstadsliv for nuværende og fremtidige borgere i bydelen!
Brøndby Strand består af en række forskellige boligkvarterer med fælles indkøbscenter, S-togstation, kulturhus, park, skoler og offentlige institutioner. Bydelen omfatter Brøndby Strand Parkerne,
der er et af Danmarks største almene boligområder. Brøndby Strand er udbygget med boligområder fra sidst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne og rummer en række udfordringer af fysisk, funktionel og social karakter, der ofte er knyttet til velfærdsforstæder opført efter 2. verdenskrig.
Målsætningen med den forestående proces er at få udarbejdet en udviklingsplan, der sætter en ambitiøs og realistisk ramme for bydelens udvikling og sammentænker fysiske, sociale, kulturelle og økonomiske indsatser i Brøndby Strand.
Derudover skal planen skabe grundlag for at tiltrække eksterne investorer, der sammen med kommunen udvikler nye bolig- og byudviklingsprojekter. Ønsket er at udvikle bydelen med en øget blanding og variation af ejer- og boligformer, nye offentlige funktioner, en levende og fremtidssikret bymidte m.v. – der medvirker til en levende, forskelligartet og sammenhængende bydel.
Processen involverer et bredt netværk af aktører, interessenter og borgere, der skal sikre deltagelse, forståelse og ejerskab til de kommende årtier store forandringer i bydelen.
Grandville bistår kommunen med udarbejdelse af konkurrenceprogram, planlægning og gennemførsel af parallelopdrag samt inputs vedr. udbud samt borger- og interessentinddragelse.
Skolen og fritidscenteret skal som en ny bydelsdynamo skabe de fysiske rammer for en ambitiøs og innovativ læringskultur, der på én gang inspirerer og udfordrer både hoved og hænder, skaber tryghed – og samtidigt bidrage til rammerne og bylivet på Karen Blixens Boulevard, Inger Christensens Gade og i Byparken. Projektet rummer en indskolings- og SFO-afdeling samt en afdeling for mellemtrin, udskoling og fritidscenter og i begge afdelinger vil der være læringsarealer inde og ude til undervisning og fritid, faglokaler, kantine, administration, støttefunktioner mv.
Som del af det samlede team bidrager Granville med omfattende viden om området, og om den rolle skolen forventes at skulle spille i transformationsprocessen, som har foregået siden 2011. Det handler blandt andet om at stille skarpt på, hvordan skolen som strategisk projekt kan være med til at sikre de effektmål, der er stillet op for udviklingen af Gellerup. Grandville varetager blandt andet volumenstudier, lokalplan arbejde, bidrag til involvering af lokalmiljøet og workshops med det pæd. personale samt kommunikationsindsatser.
Grandville har tidligere udarbejdet den næste generation af udviklingsplanen for området. Her har Grandville faciliteret processen med faglig sparring fra forskellige aktører samt flere workshops med relevante kommunale afdelinger og eksterne sparringspartnere. Grandville har desuden tidligere gennemført lokaliseringsstudier for skolen og leveret et strategisk notat, som har indgået i Aarhus Kommunes beslutningsgrundlag for placeringen af skolen. Projektet med Ny Skole og Fritidscenter i Gellerup er dermed en forlængelse af det arbejde, som Grandville har udført for Aarhus Kommune i flere år.
Centralt i udviklingsarbejdet er målet om at omdanne Gellerup og Toveshøj fra at være et lukket boligområde til en åben, attraktiv og blandet del af Brabrand og Aarhus. En bydel, der er med til at skabe de bedste forudsætninger for at børn kan trives og vokse op under mottoet ”En god by for børn er en god by for alle”.
En god by for børn er en blandet by med naturlige mødesteder, og som samtidigt tilbyder børn og unge et spejl af samfundet og positive rollemodeller. For at skabe en blandet bydel, skal bydelens flyttemønstre ændres, så flere af de ressourcestærke borgere, der bor i bydelen i dag, bliver boende, og flere ressourcestærke borgere flytter til. Den politiske aftale om nyt skoletilbud i Gellerup er ét afgørende skridt i den retning.
Grandville har udarbejdet forarbejdet og rådgivet Aarhus Kommune i forhandlingerne med boligorganisationen for at nå frem til en samlet plan, der har kunnet vedtages i såvel beboerdemokrati som byråd. Grandville har faciliteret processen med faglig sparring fra forskellige aktører samt flere workshops med relevante kommunale afdelinger og eksterne sparringspartnere.
Grandville har desuden for Aarhus Kommune gennemført lokaliseringsstudier for skolen og leveret et strategisk notat, som har indgået i Aarhus Kommunes beslutningsgrundlag for placeringen af skolen.
Grandville bidrager således med omfattende viden om området og om den rolle skolen forventes at skulle spille i transformationsprocessen, som har foregået siden 2011 og hvordan skolen som strategisk projekt kan være med til at sikre de effektmål, der er stillet op for udviklingen af Gellerup.
Fælles for de to boligområder er, at de ligger som fysisk isolerede enklaver med ensartede bygninger og uden sammenhæng med den øvrige by. De to udviklingsplaner fremviser konkrete strategier for at omdanne de udfordrede boligområder til blandede og attraktive bydele, der hænger sammen med den øvrige by.
Planerne opererer på såvel et strategisk niveau med etapevise udviklingsprincipper og et fysisk niveau med konkrete greb til at kickstarte omdannelsen gennem infrastrukturelle hovedgreb og bygningstransformation. Målet med planerne er, at de kan fungere som et samlet styringsredskab for de enkelte helhedsplaner, som boligorganisationerne kommer til at udarbejde hver for sig.
Grandville har udarbejdet de strategiske udviklingsplaner og ledet den komplekse proces med at inddrage de respektive boligorganisationers forretningsførere og deres rådgivere for at nå frem til en samlet plan, der har kunnet vedtages i såvel beboerdemokrati som byråd.
Inden for en meget begrænset tidsramme på fire måneder er processen gået fra indledende møder med de enkelte boligorganisationer, over flere workshops mellem boligorganisationer og kommunens planafdeling, workshop med byrådets politiske udvalg på området samt inddragelse og faglig sparring med boligorganisationernes rådgivere.
Fra et udgangspunkt, hvor de enkelte parter endnu ikke havde indledt drøftelser, har Grandville forenet de mange og ofte modstridende interesser i områderne til to helstøbte udviklingsplaner, der kunne godkendes af alle parter.
