Gode kræfter har i mange år arbejdet med at videreudvikle Refshaleøen til det helt særlige sted med kant og kvalitet, det er i dag. Refshaleøen kalder på sanserne og tænder nysgerrigheden efter, hvad der findes omkring det næste hjørne. Øen er samtidig et sted, rigtig mange københavnere kender og elsker og har en holdning til.
Kategori: Ikke-kategoriseret
Vi glæder os over at bistå Gladsaxe Kommune i et nyt parallelopdrag, hvor tre rådgiverteams er udvalgt til at udvikle et samlende fysisk hovedgreb samt indledende idéer til et nyt bykvarter i Bagsværd.
Kommunen inviterede seks forskellige arkitekt- og landskabsarkitektvirksomheder til at sammensætte teams og lave en kort, mundtlig præsentation bl.a. af deres tilgang til opgaven. De tre udvalgte teams blev valgt ud fra fire kriterier; heriblandt teamets evne til at perspektivere de medbragte referencer i relation til deres aflæsning af visionen, opgaven og den konkrete kontekst i Bagsværd.
I første fase af parallelopdraget arbejdes der i et workshopbaseret format med indbygget, direkte dialog. Når de tre teams har præsenteret deres indledende arbejde, vælger Gladsaxe Kommune med hjælp fra to fagdommere, hvordan og med hvem, de bedst kommer videre med opgaveløsningen frem imod en helhedsplan for det nye bykvarter i Bagsværd.
Formen på parallelopdraget er udviklet i tæt samarbejde med Gladsaxe Kommune med inspiration fra bl.a. udenlandske processer og har også indbefattet en indledende markedsdialog med branchen. Formålet med at nytænke formatet har været, at sikre at parterne løbende og sammen bliver klogere på programmet og stedets muligheder, fordi det er en kompleks opgave, der skal løses. Men der har også været et særligt fokus på at afprøve et kort og intensivt format med et mindre ressourceforbrug for alle involverede parter.
Jeg ærgrer mig altid, når jeg læser om spændende arrangementer på LinkedIn, jeg ikke selv nåede at være med til. Det kan der imidlertid være mange gode grunde til, så jeg vil blot nøjes med at sige: Der var en ret fin og velbesøgt byvandring på Aarhus Ø i går, hvor Aarhus Kommune inviterede til dialog og fortalte om planerne for processen for udvikling af Pier 3, vandaktiviteter, byrum og forbindelser på Aarhus Ø.
Noget af det, der gør os glade hver eneste dag, er at komme i Khadijas køkken. Nogen vil måske sige, at det roder lidt, men det der i virkeligheden er i gang er en proces ikke ulig jazz, hvor hun improviserer alle vores måltider. Jeg arbejder uden opskrift, siger hun, og jeg bruger det, vi har fra i går, sammen med nye grøntsager.
Vi er bare mega heldige, at vi har Khadija – nu på syvende år ? #ingenvedalt #grandville
En super god aften i Ishøj – i selskab med nogle af de seje og søde børn og unge i ungdomsklubben og fra Ungerådet – tak for jeres gode idéer til byrum og aktiviteter, som vi tager med videre i arbejdet med helhedsplanen for området ved Idrætscentret og den kommende letbanestation! @ishojkommune @ishoejungdom @ishoej_ungerad #ingenvedalt
Vi søger en ny erfaren og skitserende byudvikler og kollega i Aarhus – søg eller del meget gerne med en skarp erfaren kniv, du tænker passer godt ind hos os.
Vi søger en ny skitserende arkitekt og kollega i Aarhus – søg eller del meget gerne med en skarp, ung kniv, du tænker passer godt ind hos os. #ingenvedalt #grandville
Vi hos Grandville søger dygtige urban arkitekt/byplanlægger praktikanter til foråret 2023.
Som praktikant hos os vil du arbejde sammen med tegnestuens øvrige medarbejdere om projekter med fokus på byudvikling i alle skalaer. Du vil prøve kræfter med involveringsprocesser, du vil arbejde med strategier og planer, du vil skitsere udviklingsprojekter og byplaner, og du vil blive inviteret inden for i et fagligt fællesskab af rare kolleger, som er dedikerede til opgaven med at skabe gode byer.
Send portfolio og dit CV til lasse@grandville.dk – gerne inden den 1. december 2022. Vi holder samtaler løbende. Spørgsmål kan rettes til Lasse på lasse@grandville.dk
#grandville #praktik #ingenvedalt #arkitektur #byplanlægning
Du har måske cyklet gennem København tusind gange før, men sikkert sjældent med fuld volumen på dit sanseapparat, og næppe i følgeskab med en rapper og en cykelkok. Det har du chancen for nu.
Tag med, når Grandville i anledning af Arkitekturens Dag den 3.oktober tager ud og ser på byudvikling og får en kommunes, en grundejers og en rådgivers perspektiv på, hvordan byen kan udvikles med sans for stedets helt særlige kvaliteter, identitet og ånd.
På turen får vi følgeskab af rapperen Pelle, som freestyler sanseraps på de steder, vi besøger, med de ord, deltagerne giver ham, og han samler trådene til sidst og leverer et rapferat af det, vi oplever på vejen.
Program
Kl. 15.30 mødes vi på cykel i Jernbanebyen ved Toldkammerbygningen, Vasbygade 10, 2450 København SV. Efter besøg i Jernbanebyen, lægger vi vejen forbi Frederiksberg Hospital, hvor vi møder Frederiksberg Kommunes stadsarkitekt Claus Sivager. Tredje stop på ruten er ved Rolighedsvej Bycampus, hvor vi møder en af rådgiverne fra EFFEKT. Kl. 18 slutter vi af hos Grandville på Ewaldsgade 9, hvor Cykelkokken serverer varm suppe til kolde drikke, mens rapperen Pelle leverer sit rapferat. Kl. 19.00 siger vi tak for turen og for i dag.
Alle er velkomne! Medbring din egen cykel. Tøj efter vejret, da vi opholder os udendørs.
Tilmelding
Hvis du har lyst til at være med, så hop på cyklen og tilmeld dig senest den 30. september her:
https://lnkd.in/ey7DDYQd
Hvis du ikke deltager i cykelturen, men gerne vil komme forbi til suppe, drinks og rap hos Grandville, tilmeld dig senest den 30. september her:
https://lnkd.in/ejDjfSsW
#ingenvedalt #grandville #arkitekturensdag #arkitektforeningen #pelledetmitnavn #cykelkokken #jernbanebyen #nrep #frederiksbergkommune #effektarchitects Foto: Larry vs. Harry
Grandville søger en ny, yngre kollega som kan arbejde sammen med tegnestuens øvrige medarbejdere om projekter med fokus på byudvikling i alle skalaer. Hos os får du mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks mest ambitiøse og komplekse byudviklingsprojekter, og du vil blive inviteret inden for i et fagligt fællesskab af rare kolleger, som er dedikerede til opgaven med at skabe gode byer.
Vi søger en ny kollega med 1-2 års relevant erfaring med byplanlægning og byudvikling fra det offentlige eller fra private rådgivervirksomheder. Din faglige baggrund er byplanlægger eller arkitekt. Ud over en faglighed inden for byudvikling er du god til at arbejde med grafisk opsætning og arbejder hjemmevant med Adobe-pakken. Derudover er det et plus hos os, hvis du er nysgerrig og har lyst til at engagere dig i udvikling af viden og metoder i relation til byudvikling.
Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af din motivation for at arbejde hos Grandville og dit CV.
Ansøgningen sendes til shs@grandville.dk. Vi opfordrer dig til at ringe med dine evt. spørgsmål til stillingen. Du kan kontakte Søren Houen Schmidt på T. 3022 6699 eller Svend Erik Rolandsen på T. 2728 8098. Ansøgningsfristen er 15.september 2022. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn forhandles på baggrund af kvalifikationer og erfaring. Arbejdsstedet er vores kontor i København. #ingenvedalt #grandville